Reality7. april 2021

Netflix bekræfter: Her vender "Too Hot To Handle" tilbage

Reality-hittet kommer til at gøre din sommer ekstra hed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thth_108_unit_00752r.jpg
 Foto: Ana Cristina Blumenkron/Netflix

Var du en blandt de 51 mio. husstande, som slugte første sæson af "Too Hot To Handle" på Netflix? Så kan du godt begynde at glæde dig.

Tidligere i år blev det afsløret, at der kommer hele to sæsoner af det unikke realityshow, og nu er Netflix så kommet nærmere en premieredato på anden sæson.

På Twitter afslører streaminggiganten, at "Too Hot To Handle"-fans skal sidde klar med popcorn og cola til juni.

Artiklen fortsætter under tweetet

Hver onsdag vil et nyt afsnit af det hede datingprogram ramme Netflix, og i traileren bliver det fortalt, at det i den grad er værd at blive hjemme for.

I den første sæson, som bestod af otte afsnit, fik de ti badejern og strandsild stillet en præmie på 100.000 dollars (686.000 kr.) i sigte. Præmissen var, at deltagerne hverken måtte kysse eller knalde, og hvis de faldt i, blev der hugget et beløb af den store præmiesum.

I starten af sæsonen vidste deltagerne ikke, hvor stor en "bøde", de skulle betale, men det blev løbende afsløret, som sæsonen udfoldede sig.

Mens sæsonen udviklede sig, kom det blandt andet frem, at et kys kostede 3.000 dollars (20.500 kr.), oralsex kostede 6.000 dollars (41.000 kr.), mens sex kom til at hugge 20.000 dollars (137.000 kr.) af den samlede præmiepulje.

Sponsoreret indhold