Gustav: - Håber Zetland kan sove med god samvittighed

Gustav Salinas tabte i dag med et brag i Københavns Byret i en sag, han havde anlagt mod journalisten Thomas Korsgaard/Medievirksomheden Zetland.

Stridens æble var en såkaldt 'single', en lang journalistisk artikel på 85 sider.

Thomas Korsgaard skrev singlen 'Dengang jeg troede, jeg var assistent for Gustav', og Zetland udgav den færdige historie.

I retten oplyste Zetland, at singlen havde omsat for 25.000-30.000 kroner, men havde været dyrere at producere.

Gustav nedlagde i retten påstand om, at han ville have økonomisk godtgørelse, fordi Zetland havde tjent penge på udgivelsen. Gustav mente samtidig, at Zetland havde oplyst ham om, at singlen skulle udgives gratis.

Men dommeren, Bodil Toftemann, mente ikke at Gustav på nogen måde havde fremlagt beviser for, at singlen skulle udgives gratis.

- Du kan ikke få medhold i den her sag, lyder det fra dommer Bodil Toftemann til Gustav. Du er den eneste, der forklarer, at singlen skulle udgives gratis. Du har bevisbyrden og har ikke løftet den, siger Bodil Toftemann.

Gustav var efterfølgende skuffet, men vil ikke bruge mere tid på sagen:

- En dom er en dom og jeg vil ikke bruge mere tid på den. Jeg håber, de kan sove med god samvittighed. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg var dem, siger Gustav til SE og HØR.

Han har lært noget af sagen.

- Næste gang, jeg skal lave noget, bliver det på skrift, siger Gustav.

Han er ond i sulet på Zetland og håber på, at det vil gå virksomheden skidt.

- De har brugt rigtig mange penge på sagen. Det er en lille trøst. Jeg tror på Karma, siger Gustav til SE og HØR.

- Havde det hjulpet, hvis jeg havde blinket til dig?
Selvom Gustav tabte sagen, var havde han alligevel overskud til at lave sjov, da sagen var slut. Dommer Bodil Toftemann vendte tilbage til retssalen, fordi hun havde glemt at slukke sin computer.

- Havde det hjulpet, hvis jeg havde blinket mere til dig, spurgte Gustav kækt.

- Du kunne jo have prøvet, men jeg så slet ikke, at du gjorde det, lød svaret fra dommeren, der fik Gustav til at bryde ud i latter.