
Gravide Amalie vokser og vokser: Kun 13 kg større
Hun skal føde sit andet barn i slutningen af november – og det kan efterhånden ses på Amalie Szigethy, 28.
– Håber ikke, at jeg bliver SÅ stor som med ”Jose” (Amalies første barn, red.) – men man kan aldrig sige aldrig, men indtil videre har jeg ”kun” taget 13 kilo på – MEN har jo også lidt vej endnu, skriver hun på Instagram.
Det er dog intet sammenlignet med, da Amalie senest ventede sig.

Da hun var gravid med datteren Josephine, som nu er fire år, øgede Amalie således vægten med hele 41 kilo.
Navnet på plads
Szigethy har allerede fundet ud af, hvad hendes datter skal hedde.
– MEN det holder jeg for mig selv, til jeg præsenterer hende for offentligheden, lyder det fra Amalie.
Den vordende mor fortæller også, at hun – ligesom det var tilfældet med hendes førstefødte – skal have et kejsersnit.
Samtidig afslører Amalie, at hun ikke umiddelbart regner med at skulle have flere børn.
– Men hvis fremtiden byder på en mand, som ønsker børn, er jeg åben for det. Men jeg er meget tilfreds med det, der kommer til at være nu, skriver hun.

Amalie Szigethy lagt for had
