Kendte4. juli 2020

Amalie Szigethy lagt for had

Det er ikke lang tid siden, der blev åbnet op for, at det var muligt at rejse udenfor Danmarks grænser. Det benyttede Amalie Szigethy sig af, og det har fået hendes følgere helt op i det røde felt
https://imgix.seoghoer.dk/amalie_szigethy.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er ikke mange uger siden, at Mette Frederiksen besluttede at lade danskerne tage ud at rejse for at nyde årets sommerferie.

Men trods at statsministeren har sagt god for mange rejser, så er det alligevel ikke alle, der mener, at det endnu er forsvarligt at pakke kufferten og tage på sol-ferie.

Det er i hvert fald tilfældet, når det kommer til realitystjerne Amalie Szigethys følgere, der ikke alle er lige tilfredse med hendes valg om at tage med datteren Josephine på sommerferie i Spanien.

- Hun aner vel ikke engang, der er noget, der hedder corona, er der en, der skriver til et af hendes flere feriebilleder fra turen.

- Ærligt synes jeg, man er dybt uansvarlig, tænk at man kan finde på at rejse til udlandet med et barn og gravid, gravide er i høj risiko for corona man kan tage alle sine foranstaltninger men stadig i risiko, jeg synes det er dybt rystende! Jeg ville aldrig udsætte mit barn og ikke mindst ufødte barn, man må altså godt tænke sig lidt om, er der en anden, der skriver.

- Er det ikke lidt farligt og rejse ud af Danmark i disse tider med barn og baby i maven det hedder nok 2 ugers karantæne når I kommer hjem kun ment sødt og passe på jer.

Men trods de relativt ophidsede følgere, så er det ikke noget, der går realitystjernen på.

- Nu har Mette jo åbnet op, så det er jo lovligt at rejse. Jeg bryder ingen regler, fortæller Amalie til Ekstra Bladet og understreger, at hun tager alle forholdsregler og de regler, som er i landet.

Sponsoreret indhold