Forsidefruer13. maj 2017

Efter sønnens sygdom: Sarah Louise er hjemme i Danmark igen

Sarah Louise Christiansen og resten af familien kunne i går vende hjem til Danmark, efter deres ferie til Grækenland var blevet ufrivilligt forlænget
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-42292.jpg
 Foto: All Over

En hel uge. Så længe nåede bloggeren Sarah Louise Christiansen og resten af familien at blive ekstra i Grækenland, da mindstemanden i familien, Arthur, havde fået skoldkopper.

Men nu er familien hjemme i Danmark igen, det skriver Sarah Louise på sin blog.

- I går fik vi endelig “fit to fly”!!! Så vi fik pakket i en fart og igår eftermiddags var vi igen på dansk jord. Selvom sol og ferie er skønt, så var det vidunderligt at komme hjem, skriver Sarah Louise på bloggen.

Nu glæder Sarah Louise sig bare til, at hun kan vende tilbage til arbejdet, som har måttet ligge stille den seneste uge, mens de har ventet på, at sønnen var rask nok til at flyve hjem.

Hun lagde da heller ikke skjul på, at det var ret træls, at de blev nødt til at blive en ekstra uge i ferielandet.

- Vi var helt klar til at tage hjem, da vi har en del arbejde at indhente og jeg skulle lave noget tv optagelser i kommende uge, men efter at hotellets læge havde taget et kig på ham, fik vi at vide at vi kunne glemme alt om at flyve hjem lige foreløbig, skrev Sarah Louise sidste lørdag, da det stod klart, at familien måtte udskyde afrejsen.

Heldigvis har vejret i Grækenland været godt, og den lille familie har kunnet nyde nogle gode dage på deres hotel.

Tager man et kig på Sarah Louises blog, så ser der heller ikke ud til, at Arthurs to større søskende har været kede af, at ferien blev forlænget.

Alma og Albert nåede nemlig at få en ny veninde på de ekstra dage, som de var på Kreta.

Du kan se flere billeder af skønne Sarah Louise Christiansen i galleriet herunder

Skønne Sarah Louise

Sponsoreret indhold