TV3 afslører: Mopper får sit eget hyldest-program

Mopper døde mandag den 21. november 2016.

Mopper døde mandag den 21. november 2016.

Foto: All Over Press

Vi lærte hende at kende i TV3-programmet ”Familien fra Bryggen” som den elskede og ærlige Mopper, der ikke kunne få nok af pandekager, sin familie og én enkelt porter.

Og netop TV3-kanalen vil torsdag aften sende et hyldestprogram om Mopper, der mandag aften sov ind efter at have kæmpet mod alvorlig sygdom i flere måneder.

Det fortæller den presseansvarlige på TV3, Jens Mogensen, til SE og HØR. Programmet vil blive sendt i morgen, torsdag, lige efter sæsonafslutningen af "Familien fra Bryggen".

Læs hele portrættet af Mopper her

- Det vil være en masse små klip fra tidligere programmer og så nye klip. Vi vil helst ikke sige for meget om programmet, men det er lavet med kærlighed. Det her er til Mopper, og hele torsdagen kommer til at stå i "Familien fra Bryggens" tegn. Mopper er rigtig meget med i sæsonafslutningen også, fortæller Jens Mogensen til SE og HØR.

Jens Mogensen tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, om der kommer endnu en sæson af ”Familien fra Bryggen”.

Det er noget, som TV-selskabet nu skal tage stilling til.

Læs hele portrættet af Mopper her

Det populære program, der har kørt i indtil videre 10 sæsoner, har fulgt den farverige familie på Bryggen tæt både i med- og modgang. Kameraerne var således med, da Stephanie og Cengiz tidligere på året blev forældre til en lille datter, og kameraerne var også med, da Mopper senere på året blev ramt af alvorlig sygdom.

Selv om familien har været meget åbne gennem årene, er familien dog valgt ikke at fortælle, hvilken sygdom Mopper kæmpede mod. Sygdommen betød dog blandt andet, at Mopper var indlagt flere gange, og at hun også fik anlagt en sonde til mad.

Læs hele portrættet af Mopper her

Mopper sov ind den 21. november om aftenen – omgivet af sin familie.

Du kan se billeder fra hendes liv i galleriet herunder:

Mopper fra Familien fra Bryggen november

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close