Porter og pandekager: Her er historien om mageløse Mopper

Mopper.

Mopper.

Foto: All Over

Hun elskede porter. Hun elskede pandekager. Og hun elskede ikke mindst sin familie og sit liv på Bryggen.

Familien var da også ved hendes side, da hele Bryggens Mopper mandag den 21. november stille sov ind efter at have kæmpet mod alvorlig sygdom i flere måneder.

Mopper blev 78 år.

SE og HØR giver her et portræt af ”Familien fra Bryggens” mest farverige og elskede person, Mopper.

Man vidste altid, hvor man kunne finde Mopper, når klokken nærmede sig 12.

Selv om hun var godt op i 70’erne, blev middagstimerne ikke brugt på sofaen eller foran TVet.

Mopper var i stedet fast inventar på Haraldsborg – hver middag trissede hun således ind på det gamle værtshus med udsigt til havnebadet.

Og hver dag bestilte Mopper den samme flaske øl fra den samme plads i baren: Hun skulle have en porter. Ikke to. Ikke tre. Men én.

Den mørke øl var hendes evige favorit og følgesvend – en stærk øl til en stærk kvinde.

Se billederne fra Moppers liv i galleriet i bunden af artiklen.

Moppers liv begyndte i Salisbury i Wiltshire i England i 1938, og hun voksede op midt i Anden Verdenskrigs rædsler.

Krigen satte sit tydelige præg på hendes forældres liv. Faren var i hæren og blev – som så mange andre – taget som krigsfange. Moppers mor arbejdede på en fabrik, der fremstillede bomber til krigen.

Mopper havde ikke meget med sine forældre at gøre. Fra hun var to til syv, boede hun således hos en plejefamilie med sin bror i Bath i det sydlige England.

Hendes biologiske far så hun slet ikke, før at familien blev genforenet efter krigen i 1945.

Hendes mor brød hun sig ikke meget om.

Moderen var snobbet, syntes Mopper. Hun drak sin eftermiddagste ”med strakt lillefinger”. Og moderen forsøgte at give sine fine vaner videre til datteren.

Mopper blev således sendt på en eksklusiv kostskole.

Opholdet gjorde dog ikke Mopper fin i kanten – skolen gjorde hende nærmere til lidt af en rebel. Da hun skulle vælge uddannelse, gik hun således stik imod sine forældres ønsker.

Moderen syntes, Mopper skulle uddanne sig til sygeplejerske. Faderen drømte om at få en datter, der gjorde karriere inden for flåden.

I stedet valgte Mopper kunsten. I fire år studerede hun på Salisbury School of Arts, inden hun efter skoletiden fik job som stuepige på forskellige hoteller.

Som 22-årig måtte Mopper dog droppe sit job.

Se billederne fra Moppers liv i galleriet i bunden af artiklen.

Hun var blevet gravid – men var slet ikke klar til at blive mor.

Hun ønskede at få en abort, men det var udelukket.

Nødtvunget måtte Mopper flytte på et hjem for gravide enlige kvinder. Målet var, at barnet skulle bortadopteres, når det blev født.

Sådan gik det dog ikke.

Moppers forældre takkede ja til at tage vare på barnet – en lille søn ved navn Mark – og opfostrede det.

Danmark og jazz-kærlighed

Mopper fortsatte med at arbejde på en række forskellige restauranter i England, før at hun i midten af 20’erne begyndte at længes. Der skulle ske noget andet. Hun ville leve et andet liv.

Derfor indrykkede Mopper en annonce i en dansk avis, hvor hun søgte om en stilling som au pair-pige. Hun ville til Danmark.

Jobbet endte med at ligge i Valby, hvor Mopper skulle passe familie og hus. Familien var dog ulidelig, så det nye job varede kun et par dage. Så måtte Mopper ud og finde noget andet.

Tiden på kunstskolen i England endte med at give pote. Mopper fik job som teknisk tegner i Albertslund kommune. Hun var vellidt blandt kollegerne – også selv om det ofte kneb hende at møde til tiden.

Hun elskede at gå i byen og drikke øl – og dét resulterede ofte i, at Mopper lå i sengen, når hun burde sidde ved sit tegnebord.

Ofte sneg hun sig ind på jobbet gennem et vindue og listede hen til sit bord, så chefen ikke opdagede, at hun endnu engang var kommet for sent. Chefen anede dog godt uråd, men sagde ikke noget.

Mopper fik lov til at komme for sent. Hun fik også lov til at sove inde i skabet på arbejdet, når øjenlågene blev for tunge. Ingen beklagede sig eller sagde noget. Mopper var nemlig den slags kollega, man holdt meget af. Hun var en af dem, der vadede ind i ens liv og gjorde indtryk.

Se billederne fra Moppers liv i galleriet i bunden af artiklen.

På et jazzværtshus i København vadede Mopper ind i Oles liv. Det slog gnister mellem dem, og kort tid efter var Mopper gravid. Mopper og Ole blev gift i efteråret 1965 – ægteskabet var et krav for at få en lejlighed på Bryggen.

Lejligheden lod dog stadig vente på sig, da Mopper i marts 1966 fødte sit andet barn, en lille pige ved navn Lenina ”Linse” Christiansen.

Derfor måtte den lille pige bo på et spædbørnshjem i Lyngby – og hver dag måtte Mopper tage derud for at give sin datter flaske. Ole så ikke meget til sin lille pige. Han ville hellere feste på de lokale værtshuse end være far for sin datter.

Mopper var mor med stort M, hun knuselskede sin datter – men kunne heller ikke undvære turene på værtshuset.

Så i stedet for at tilbringe hele dagen sammen med datteren i lejligheden på Egilsgade, brugte hun også tiden på Haraldsborg. Og Mopper tog gerne datteren med.

Lille Linse hoppede således rundt mellem barstole og bargæster, mens Mopper nød sin porter i baren. Mopper gav sin datter en håndfuld penge til at købe bøfsandwich for. Der var hverken faste spise- eller sengetider i hjemmet. Mopper kunne finde på at ture rundt i værtshusmiljøet til langt ud på natten. Imens lå datteren alene derhjemme og sov.

Mopper havde brug for sin frihed og agtede ikke at ændre sit liv, bare fordi der var kommet en lille guldklump ind i det.

Se billederne fra Moppers liv i galleriet i bunden af artiklen.

Derfor besluttede hun, at datteren hver weekend skulle bo hos kollegaen Hanne og hendes mand Niels i Albertslund. I hverdagene boede Linse hos Mopper. En ”anderledes barndom – men ikke en dårlig”, har Linse senere fortalt om sine første år med sin mor.

- Det er vigtigt for mig at slå fast, at jeg ikke klager over en dårlig barndom, for det havde jeg ikke. Den var anderledes end mange andre børns. Delt mellem to forskellige verdener. Men var det dårligt? Nej, tværtimod, fortalte Linse således i sin biografi ”Linse: Jeg gør hvad jeg vil” fra 2014

- Nogle vil sikkert mene, at Mopper med det liv, hun førte, burde have ladet Hanne og Niels adoptere mig. Men sådan har jeg aldrig set på det. Moppet gjorde det bedste for mig ved at give mig en ekstra familie, fortalte Linse i bogen.

Slagsmål og rabarbergrød

I 1970’erne vadede Mopper ind i en ny Oles liv. På Haraldsborg mødte hun Ole Kessler, og igen slog det gnister. Ole var en slagsbror, og han slog en proper næve.

Men det var kærlige gnister, der slog mellem Mopper og Ole. Når de ikke nød øl på Haraldsborg, tullede de rundt i hans bræddeskur af et kolonihavehus i Haveforeningen Strandlyst.

I den lille oase midt i byen rodede Mopper rundt i køkkenhaven, hvor mirabeller, jordbær, sveskeblommer, rabarber og ribs voksede om kap. Hun elskede det, og hun tryllede ofte den bedste rabarber-jordbær-grød frem.

Forholdet varede dog ikke, og Mopper brød med Ole. Parret nåede dog at få en lille søn, Mikkel Kessler i marts 1979.

Sønnen Mikkel fik farmands propre næve, og en stolt Mopper kunne følge, hvordan hendes søn slog sig til tops som en af Danmarks største og bedste boksere. Med hele 46 vundne kamp – deraf 35 på knockout – kunne Mopper ikke andet end være stolt af sin Mikkel.

Også datteren Linse slog gerne fra sig, men hendes nævnekampe endte i stedet med voldsdomme og fængselsstraf.

Se billederne fra Moppers liv i galleriet i bunden af artiklen.

I alt tilbragte Moppers datter mere end seks år bag tremmer, blandt andet fik datteren en længere dom for at have stukket en kvinde ned i midten af 1990’erne.

Mikkels buldrende karriere sendte ham ofte på forsiden af formiddagsaviserne. Og medierne blev endnu mere interesserede i familien, da de fandt ud af, at Mikkels søster også var en slagslysten type.

Faktisk var medierne blevet så interesserede i den farverige familie, at TV-selskabet Metronome i 2011 henvendte sig til familien. De ønskede at lave et TV-program om ”Familien fra Bryggen”.

Familien takkede ja – og i de første seks afsnit i den første sæson kunne danskerne følge med i det pudsige og til tider finurlige liv, som Mopper levede sammen med børnene Mikkel og Linse samt barnebarnet Geggo.

Mopper syntes, hun så gammel ud på TV. Barnebarnet Geggo mente, hun så tyk ud – og Linse mente, at hendes ansigt var en smule for rynket. Men danskerne knuselskede familien – og ville have mere.

Så der blev lavet den ene sæson efter den anden.

Mopper og resten af Brygge-banden fortsatte med at være dem selv foran kameraet.

Se billederne fra Moppers liv i galleriet i bunden af artiklen.

Mopper bandede og ævlede finurligt løs på sit gebrokne, men charmerende dansk, og hun inviterede ofte familien på besøg. Så stod hun klar i køkkenet med pandekager i stakkevis.

- De er rægti’ go’e, som Mopper formulerede det med sin helt egen finurlige accent.

Familien forsøgte at få hende til at opdrage lidt bedre på hunden Pixie. Men Mopper var lige glad. Hun gjorde præcis, hvad der passede hende.

Ville hunden gø, så lod hun den gø. Gad hun ikke være sammen med familien, så gik hun bare.

Og ville hun på Haraldsborg, gik hun på Haraldborg.

Desværre må Haraldsborg – og ikke mindst hendes elskede familie – nu undvære Mopper.

Men minderne om Mopper vil aldrig blive glemt.

Hvil i fred.

Se et stort galleri med billeder af Mopper herunder:

Mopper fra Familien fra Bryggen november

Kilder: Bogen "Linse: Jeg gør hvad jeg vil", SE og HØR og TV3.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close