Reality7. marts 2019

"Familien fra Bryggen" i uheld på motorvejen

Linse, Geggo og Alba kommer i aftens afsnit af "Familien fra Bryggen" ud for et uheld på motorvejen, da de tre er på vej i nisseland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-03-07_kl._11.10.42.png
 Foto: TV3

Julen står for døren i aftenens udgave af "Familien fra Bryggen". Derfor sætter Linse Kessler, Geggo og lille Alba kursen mod et nisseland, hvor de skal julehygge og spise æbelskiver.

Vejen derhen er dog i vanlig "Bryggen"-stil langt fra udramatisk eller kedelig. De tre damer kommer nemlig ud for et uheld, da de kører på motorvejen med høj fart.

- Nu hygger du og mor og jeg. Og vi skal i nisseland, lyder det hjertevarmt fra Linse til barnebarnet Alba, som sidder i mellem sin mor og mormor i den store truck.

Den hyggelige stemning bliver dog hurtigt afbrudt, da kalechen på den kæmpe bil, Linse kører i, ryger af.

Se hele uheldet i klippet her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Kalechen, som dækker over bilens store lad, bliver flået af, da de kører på motorvejen. Situationen bliver ikke mindre farlig, da det store stykke afdækning ryger ud på vejen.

- Hvad var det?! Ej mor, der røg din kaleche, får Geggo fremstammet, mens hun tydeligvis ikke aner, om hun skal grine eller græde.

Linse trækker hurtigt ind i nødsporet og får bremset sit store monster af en bil. Og efter lidt overvejelse og snakken frem og tilbage mellem Geggo og Linse, bevæger den storbarmede frue sig ud på motorvejen.

Iklædt nissekostume trasker "Bryggen"-familiens overhovede ned ad nødsporet og får hevet sin kaleche ind. Dermed sikrer hun, at ingen kører galt pga. hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-03-07_kl._11.04.59.png
 Foto: TV3

Bilisterne på motorvejen må have fået sig et chok, da Linse rendte rundt i nissekostume (Foto: TV3)

Linse Kessler får i sand vejarbejder stil fjernet kalechen og placeret den sikkert på sit lad. Herefter kan hun sammen med Geggo og Alba fortsætte deres færd mod nisseland og æbleskiver.

Se et stort interview med Linse Kessler forud for den nye sæson af "Familien fra Bryggen":

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold