Janni og Caroline i vildt skænderi: Du slikker røv!

Janni og Caroline ender atter i totterne på hinanden i \

Janni og Caroline ender atter i totterne på hinanden i "Divaer i junglen".

Foto: TV3

Mandagens afsnit af "Divaer i junglen" byder på drinks og drama. Værten Jakob Kjeldberg arrangerer en fælles fest for de to lejre, men stemningen er ikke ligefrem festlig.

Janni er træt af at bo i lejr med Rikke og Caroline, og det fortæller hun til Fie og Maja på det modsatte hold. 

Da Caroline konfronterer Janni med, at hun har talt med Fie, resulterer det i et kæmpe skænderi, og mændene må skille dem ad. 

- Jeg synes, det er hårdt, hun har siddet så meget sammen med Fie hele aftenen, når hun i virkeligheden har gået og bagtalt Fie hele turen. Det, synes jeg, bare var fake, fortæller Caroline om, hvorfor hun hiver Janni til siden til en alvorssnak. 

Janni afviser at have talt grimt om Caroline over for Fie, men beskylder i samme åndedrag Caroline for at være lidt for tæt med Rikke. 

- Så du synes, jeg slikker røv?, spørger Caroline.

- Ja, du slikker røv, lyder svaret prompte fra Janni. 

- Jeg synes, du slikker røv på Fie, svarer Caroline fornærmet. 

Se, hvordan skænderiet eskalerer i klippet - artiklen fortsætter under videoen: 

"Divaer i junglen" sendes i morgen mandag kl. 20 på TV3. 

Siden hjemkomsten fra Ecuadors jungle, har der ikke været mange pæne ord fra Janni Ree om de andre deltagere i "Divaer i Junglen".

Hun har blandt andet fortalt, at flere af de andre deltagere var både tarvelige og billige. 

Men hun har heller ikke været en engel selv, fortæller Caroline Petersen, der aldrig forventer, at hun skal være slyngveninder med Janni.

- Hun har svinet mig og Rikke rigtigt meget til, efter vi kom hjem. Og jeg synes egentlig, at det er unfair. Der kommer til at ske noget inde i programmet, som hun er flov over, fortæller Caroline. 

Faktisk har Janni slet ikke været særligt sød ved Caroline og Rikke Chili.

- Janni har jo været en kælling over for mig og Rikke dernede, fortæller Caroline, der mener, at Janni følte, at hun ikke fik nok plads i spotlightet. 

Herhjemme får de nok heller aldrig et godt forhold op at stå. 

- Jeg er ked af, at det skal ende herhen, hvor det er endt hen, for jeg havde egentlig ikke noget imod Janni inden det her program. Men jeg har set en side af hende, som jeg virkelig ikke troede. Altså kvinden er 47 og opfører sig som en på 15, fortæller Caroline. 

Se hele interviewet med Caroline her - artiklen fortsætter under videoen:
 
 
 

- Som de fleste seere allerede har opdaget i første afsnit af “Diva’er i junglen” er Caroline billig – hun render rundt med brysterne hængende ud af kjolen, uhygiejnisk, og ubegavet at høre på. Det har hun naturligvis ret til, men det bliver altså belastende, når man tvinges til at bo sammen med hende i en primitiv lejr i en jungle, skriver Janni på bloggen

I sit blogindlæg fortæller Janni også, at det hverken har noget med alder eller spotlight at gøre, at hun er vred på Caroline og Rikke Chili. Det er ellers nogle af de ting, som Caroline i går fremhævede i et interview med SE og HØR.

- Det har intet (som antydet) med alder at gøre, når jeg fortæller sandheden om hende og Rikke senere i programmet. Alder er fuldstændig ligegyldig. Det handler heller ikke om (som antydet) at jeg ønsker mere spotlight på mig. Jeg er allerede kendt og er gift med Karsten Ree, og vi får rigeligt med spotlight, modsat andre i programmet. Det handler om, at jeg er ked af at have deltaget i programmet. Jeg synes, som tidligere nævnt, at jeg er fuldstændig fejlcastet, skriver Janni.

"Divaer i junglen" sendes i morgen mandag kl. 20 på TV3. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close