Divaer i junglen8. april 2019

Divaerne på skolebænken: Ausfahrt er hovedstaden i Tyskland

I "Divaer i Junglen" bliver deltagerne i aften udfordret på deres evner i skolen. Og det er der flere af divaerne, der har problemer med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-04-08_kl._12.07.47.png
 Foto: TV3

I aftenes afsnit skal deltagerne i "Divaer i Junglen" tilbage på skolebænken. Her bliver de testet i deres viden om alt fra matematik til geografi.

Og det er bestemt ikke alle divaerne, der er glade for den udfordring. Men man må sige, at det er altid underholdende Mariyah Samia, der stjæler showet og grinene hos seerne i denne omgang.

Brystbomben har nemlig svært ved at nævne hovedstaden i Tyskland. Hun kommer med flere forslag til, hvilken by det dog kunne være.

Se hele klippet her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

- I Danmark og Frankrig er jeg god til hovedstaderne, og i Tyskland tror jeg måske, det er Hamborg, siger Mariyah i aftenens afsnit, hvor hun om muligt kommer på endnu dybere vand.

Den 30-årige reality-babe kommer utroligt nok længere væk fra, at nævne den rigtige hovedstad i Tyskland, som jo er Berlin. Denne gang kommer hun faktisk med et bud, der slet ikke er en bil.

- Nej… jeg ved det ikke. Jeg troede, hovedstaden hed Ausfahrt, da jeg var barn. Det er fordi, alle skilte fører til Ausfahrt i Tyskland, lyder det fra Mariyah, som ikke helt har styr på vores brødrefolk mod syd.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190328_wen_-_tv3_13.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Her er årets deltagere i "Divaer i Junglen" med vært Jakob Kjeldbjerg i midten (Foto: Kaspar Wenstrup)

Mariyah er dog ikke den eneste diva, som har det skidt med at skulle udfordres på intelligensen. Også gruppens umiddelbart mest belæste deltager, Nikita Klæstrup, er nervøs forud for udfordringen.

- Jeg synes ikke, det er irriterende, at folk ser mig som intelligent, men lige præcis i de her situationer har jeg noget at leve op til, så det bliver enormt stressende, siger Nikita.

Du kan se andet afsnit af "Divaer i Junglen" på TV3 klokken 20.00.

Se Mariyah forklare forskellen mellem "Paradise Hotel" og "Divaer i Junglen":

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold