De unge mødre26. april 2016

Video: Jordemor til Natascha Linea: - Det gør du ikke!

I aften i ’De Unge Mødre’ kommer Natasha Lineas lille søn Novah endelig til verden. Og det sker ved en hjemmefødsel, som den unge mor havde ønsket sig. Jordemoderen hjælper den lille ny på vej – og må undervejs også forklare, hvad den unge IKKE skal gøre. Se et klip fra programmet her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/natascha_linea_foeder_derhjemme.jpg
 Foto: Kanal 4

I aften i ’De Unge Mødre’ kommer en lille ny til verden. Natascha Linea er nemlig gået i fødsel – hjemme på sofaen vel at mærke.

Den unge kvinde, der i forvejen har datteren Lia, har nemlig drømt om en hjemmefødsel, og hendes andet barn, sønnen Novah, kommer således til verden på hendes sofa.

Natascha Linea får kyndig vejledning og hjælp fra en jordemoder, som undervejs både roser og guider den fødende mor.

Men jordemoderen må undervejs også fortælle, hvad Natascha Linea IKKE skal gøre. For mens Natascha Linea er i gang med at presse, griber hun fat i jordemoderens arm.

- Natascha! Det gør du ikke!, udbryder jordemoderen i et klip fra fødslen, som du kan se nederst i denne artikel.

- Nu skal du bare trykke til og puste og puste og puste. Det er rigtig flot, fortsætter jordemoderen.

Og kort tid efter dukker den lille guldklump op – og Natascha Linea får endda fornøjelsen af selv at løfte sin nyfødte søn op på sin mave.

Du kan se klippet fra aftenens afsnit af ’De Unge Mødre’ nederst i denne artikel – og du kan se hele afsnittet på Kanal 4 klokken 20 i aften.

Selv om den unge mor fik opfyldt drømmen om at føde hjemme, måtte hun og Novah alligevel køres på hospitalet kort tid efter.

Der opstod nemlig komplikationer i forbindelse med fødslen, der fandt sted 21. marts.

- Jeg mistede dog mellem 1 og 2 liter blod da moderkagen ikke ville løsne sig og blev derfor kørt på Kolding sygehus hvor jeg blev kørt direkte på operations stuen og lagt i fuld narkose. Har det efter omstændighederne godt, har Natascha Linea tidligere skrevet på sin Facebook-profil.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_44.png

Sponsoreret indhold