Reality26. oktober 2021

"Bachelor"-par går fra hinanden: - Med gensidig respekt

Det populære tv-par Katie Thurston og Blake Moynes meddeler, at de går hver til sit.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega792394_001.jpg
 Foto: MEGA

Først kæmpede hun sig igennem "The Bachelor" for at vinde ungkarlen Matts hjerte, og så fik hun sin egen sæson "The Bachelorette".

Her fandt Katie Thurston, der især blev kendt på at have en lyserød dildo med ind i "The Bachelor", og som det første vise den frem til singlemanden, kærligheden med Blake Moynes, som også selv har prøvet lykken flere gange i det populære datingformat.

Men selv om de var lykkelige, og Blake Moynes satte en diamantbesat forlovelsesring på Katie Thurstons finger, er det gået den gale vej for realityparret.

Både Katie Thurston og Blake Moynes har således delt den samme meddelelse for at offentliggøre, at de har brudt forlovelsen og går hver til sit.

- Det er med gensidig kærlighed og respekt, at vi har besluttet at gå hver til sit. Vi er så taknemmelige for de øjeblikke, vi har haft sammen, og for hele den rejse, der har udfoldet sig i år, men vi har i sidste ende konkluderet, at vi ikke er kompatible som livspartnere, og det er det bedste valg for os begge at fortsætte hver for sig, skriver parret i meddelelsen.

- Vi beder om venlighed og privatliv, mens vi begge navigerer i den her overgang. Vi vil altid ønske det bedste for hinanden og beder jer om at støtte os i vores beslutning, slutter de.

Sponsoreret indhold