Reality 1. februar 2020

”Årgang 0”-Emmas hårdeste tid: Væk fra skolen

Sygdommen var værre end som så for den gæve "Årgang 0"-pige Emma Josefsen, som måtte droppe lektier og klassekammerater i en måned. I dag hjælper hendes historie andre.
(Foto: Thomas Laursen)

Da Emma Josefsen første gang fik at vide, at hun havde stress, ville hun ikke acceptere det.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Jeg blev rigtig sur og ked af det, fordi jeg følte, det var en dårlig undskyldning for, at de ikke kunne finde ud af, hvad der var galt.

Jeg kunne jo mærke, at jeg havde det dårligt fysisk.

Da det viste sig, at Emmas problemer faktisk skyldtes stress, havde hun svært ved at dele sine problemer med andre.

Hun syntes, det var pinligt, og at det var et svaghedstegn.

Og derfor fortalte hun heller ikke sine daværende klassekammerater om sine problemer. De fandt først ud af det, da de så det i "Årgang 0".

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Hun har ikke altid haft det let, men i dag står Emma stærkere – og hendes mod er i dag med til at hjælpe andre. (Foto: Thomas Laursen)

Værre end på skærmen

Men hvad man så i tv dengang eller i det nye portrætprogram, er ikke et retvisende billede af, hvor slemt det egentlig stod til med Emma.

– Der, hvor jeg har det skidt i programmet, er ikke der, hvor jeg havde det værst.

– Det filmede de ikke, for de kunne se, jeg var kørt helt ned.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Emma er god til mange ting, og i december lærte hun at strikke. (Foto: Thomas Laursen)

Emma var væk fra skolen i en måned, og hun begyndte langsomt at få det bedre, så tv-holdet begyndte at filme igen.

Men Emma blev også ramt af tilbagefald.

– Jeg begyndte at snakke om tingene dengang, og så kom det hele op igen.

I dag er det så langt væk, at jeg kan snakke om det, men det kunne jeg ikke dengang.

Pigerne skriver

Nu står Emma så frem på tv for at fortælle sin historie i et nyt portrætprogram på TV 2. Men det er ikke uden bekymringer, for hun har aldrig haft det helt nemt med, at alle andre kunne følge med i hendes liv.

Da vi taler med Emma, har hun heldigvis allerede mærket nogle af de gode ting, der også følger med ved at være på tv.

– Jeg har fået mange beskeder, især fra piger i 20'erne, som skriver, at de har oplevet noget lignende.

– De synes, det er rart, at det bliver italesat, og at man ikke gør stress til et tabu.

At de har nogle at spejle sig i.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Hjemme på barndomsværelset i Tarm holder Emma styr på lektierne. Ud over at passe vennerne og 3. g på handelsgymnasiet har Emma også tre job. Hun hjælper en pige med privat lektiehjælp i engelsk, passer børn nogle gange om ugen, og så er hun netop også begyndt at undervise i ekstra matematik på sin skole. (Foto: Thomas Laursen)

– Og flere af dem skriver, de godt kunne have brugt det, da de gik i folkeskolen. Og det kunne jeg også godt, forklarer Emma.

– Der var også én, der skrev, at hun gik ned med stress og ligesom mig tænkte, at det var noget, de voksne havde.

Når der er en positiv respons, og andre kan bruge min historie til noget, er det også det værd at fortælle den, understreger Emma, som igen har masser af mod på livet.

Au pair og økonomi

"Årgang 0"-stjernen har mod på livet, og fremtiden er der styr på.

 

Når hun er blevet student til sommer, vil hun arbejde i et år og efterfølgende til Australien og arbejde som au pair.

 

Bagefter drømmer Emma om at læse erhvervsøkonomi.

 

– Jeg vil gerne arbejde i en større virksomhed og sidde i en økonomiafdeling, også selv om alle synes, det lyder kedeligt, smiler Emma.

Sponsoreret indhold