"Årgang 0"-Stephanie: - Jeg lider af tvangstanker

En, to, tre, fire tæller "Årgang 0"-Stephanie inde i sit hoved konstant. Uanset om det drejer sig om lydniveauer på TV'et eller om det er antallet af slikstykker, så skal tallet altid være lige.

Det fortæller den snart 20-årige Stephanie Siquenza i det nye program "Årgang 0: Stephanie historie", som nu kan ses på TV2 play.

Og faste seere af "Årgang 0" kan da måske også nikke genkendende og forstående, når den unge kvinde, som i dag bor med sin kæreste Jeff og hans familie i Slagelse, fortæller om en kaotisk barndom.

Artiklen fortsætter under billedet...

Stephanie sammen med kæresten Jeff. (Foto: Lars H. Laursen)

Den bød blandt andet på en lang række flytninger, en dramatisk skilsmisse mellem hendes mor og far, hendes fars fængselsophold og hendes mors voldelige forhold.

Og det har altså sat sine tydelige spor hos Stephanie.

- Jeg har det sådan, at når jeg laver et lige antal, så føler jeg, at jeg har kontrollen, og at tingene er i orden. Ellers er det ude af kontrol. Det hænger jo nok sammen med, at der ikke har været styr på tingene i min opvækst, og der ikke var kontrol over noget, siger Stephanie Siguenza til TV2.

Og selvom vi troligt har fulgt hende fra hun blev født, og til hun blev voksen, så har danskerne altså ikke fået den hele historie.

Overfor TV2 fortæller hun, hvordan hun havde en facade på på tv og derfor aldrig rigtigt delte hele historien med seerne.

Kun lige tal

Tvangstankerne udmønter sig for Stephanie hovedsageligt i en trang til at kontrollere antallet af de ting, som hun er omgivet af.

- En af de ting, der går igen, er, at det skal være lige tal det hele. Jeg sætter for eksempel aldrig lyden på fjernsynet til 33. Det skal altid være 32 eller 34. Det samme gælder på min iPad. Der kan jeg ikke se, hvad den er skruet op på, men så trykker jeg et lige antal gange, siger hun til Ekstra Bladet.

Men det omfatter også alle former fra mad lige fra suppe til slik.

"Årgang 0"-Stephanie er udemærket godt selv klar over, at adfærden er dybt irrational alligevel kan hun ikke få sig selv til at stoppe med at tælle.

Den unge kvinde slår dog fast, at hun ikke har fået en diagnose for de såkaldte tvangstanker. Men hun er ikke i tvivl om, at de er opstået på grund af en kaotisk barndom.