Nyheder12. juli 2017

Vraget Silas Holst blev syltet af TV2

Seersuccesens største stjerne - SIlas Holst - er fundet for stor til efterårets sæson. Silas Holst er ikke bitter, men mildest talt overrasket, fortæller han til SE og HØR.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/00_178.jpg
 (Foto: All Over Press)

Dur ikke – væk! Det kan vist tælles på få hænder, hvem der ville sige nej til Silas Holst.

Men blandt de få er TV2 – og måske mest af alt Mastiff, produktionsselskabet bag kanalens største seersucces nogensinde ”Vild med dans”.

I hvert fald kan den dobbelte vinder af millionshowet ikke nydes, når TV2 for 14. gang byder op til dans til september.

Silas Holst, som ellers havde ryddet kalenderen netop fra september til december, er pludselig blevet for stor til TV2, som ellers har nydt godt af musicalstjernens trin og tække i flere sæsoner.

– Det er ikke en bitterhed over ikke at være med, og jeg går heller ikke rundt med en følelse af at være vraget. Jeg synes måske bare, det er en overraskende måde at gøre det på – den der nonchalant besked, jeg har fået om, at ”Hov, vi glemte at ringe”, irriterede mig, siger Silas Holst åbenhjertigt til SE og HØR. Seerne er dog rasende over Silas fravær i dette års "Vild med dans".

https://imgix.seoghoer.dk/2_45.jpg
 Foto: All Over Press

Hm! Silas understreger over for SE og HØR, at han ikke er bitter, men mere overrasket over, at TV2 og produktionsselskabet Mastiff har fravalgt den femdobbelte finalist til årets ”Vild med dans” (Foto: All Over Press).

Syltet

Logikken er da heller ikke helt på plads.

Med diverse forskellige partnere har Silas Holst enten stået i finalen eller vundet ”Vild med dans” samtlige gange, han har været med – på nær debuten i 2007, hvor en grøn Silas valsede Szhirley til en sjetteplads.

Efter to års fravær med musicals en masse var Silas Holst i år klar igen – og det lå også mellem linjerne, at TV2 og Mastiff ville have deres guldkalv tilbage. Men ak.

– Det, jeg reagerer på, er jo mere følelsen af, at jeg er blevet lidt syltet, fordi jeg blev holdt hen i så lang tid. Det er ikke, at man har valgt at sætte et andet hold. Det skal de jo gøre, som de synes er bedst. Det er jeg sådan set helt cool med, lyder det fra Silas selv, som dog ikke har noget problem med at fylde den opmagasinerede fri plads i kalenderen.

https://imgix.seoghoer.dk/1_45.jpg
 Foto: All Over Press

Husk dette billede. Måske får vi aldrig seermagneten Silas at se sådan igen. Sara Maria Franch-Mærkedahl, 37, hjalp med til sejren i 2014 (Foto: All Over Press).

Har job nok

– Men heldigvis er mine andre job da ikke forsvundet, og jeg er ikke nede at vende i kulkælderen overhovedet. Jeg havde bare gået og vendt det i mit hoved og var kommet frem til, at i år ville jeg gerne være med. Men de har sat deres hold, og sådan er det, siger det nu tidligere ”Vild med dans”-vidunder.

På kendissiden favner årets hold ellers ganske behørige stjernenavne som Iben Hjejle og Sofie Lassen-Kahlke, som ville have klædt Silas’ uimodståelige dansearme.

– Det er helt fint med mig. Måden at melde ud på synes jeg måske bare ikke var okay, siger guldkalven.

Læs mere om "Vild med dans" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold