Nyheder5. juli 2017

Seerne raser over Vild med dans: Hvordan kan I gøre det mod os?

Mange Vild med dans-fans er ikke imponerede over, at TV 2 har valgt at droppe Silas Holst i næste sæson af det populære danseprogram. Der er således masser af sure miner på de sociale medier over Silas Holsts fravær i sæson 14
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vild_med_dans_2014.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Han har danset sig hele vejen til finalen fem gange – og to gange har han kunnet lade sig hylde som vinder af Vild med dans.

Men i år får Silas Holst ikke mulighed for at imponere på dansegulvet sammen med en nydanser. Den 34-årige danser kunne i går afsløre, at TV 2 ikke har valgt ham som danser i næste sæson – og dét til trods for, at han med egne ord ”havde sat sit efterår af til det og gerne ville”.

Det er dog ikke kun Silas Holst, der er skuffet over, at han ikke skal være med i Vild med dans. Det samme er en hel del Vild med dans-seere, der havde set frem til at nyde synet af Silas Holst i en cha cha cha, wienervals og tango.

På de sociale medier er der nu masser af sure miner fra en hel del Vild med dans-seere, der ikke er imponerede over TV 2s beslutning om ikke at have Silas Holst med i den kommende sæson.

- Helt ærligt TV2 og Mastiff nu havde Silas jo sagt ja, og han havde hele sin efterårskalender fri, fordi han regnede med, at han var på vmd-holdet i år - og så er det det eneste I kan sige… Hvordan kan hans deltagelse være ikke nødvendig??? Det er sgu uprofessionelt af her. For mig er VMD altid ekstra speciel, når den skønne Hr. Holst er med, og jeg havde ærlig talt glædet mig afsindigt meget til at skulle se ham på skærmen i år efter 2 års fravær. Nyde hans vanvittige, skønne, nytænkende, skøre og ikke mindst fantastiske koreografier. INGEN kan koreografere som ham. Han er helt unik. Ffor mig er du den bedste. Silas vi er mange der vil savne dig i showet i år - men så danser vi da bare selv på vores skønne dansehold der er INGEN uvelkommen, skriver en skuffet Tina Koch på Vild med dans’ Facebook-side, mens en seer ved navn Leni Bjerre Kristiansen skriver:

- Ihh altså hvordan kan i gøre det imod os ??? Hvordan kan i gå udenom Silas i år når nu han endelig kunne være med i år ? Det er mig faktisk uforståeligt at i udelader sådan et frisk dansepust - er det fordi i "ved" at manden er mega populær og det dermed gør det svære for de andre eller hvad er jeres grundlag for ikke at ha ham med - desværre må jeg sige jeg ikke sidde foran skærmen i år ( ved godt jeg er en nål i en høstak ) men nu har der været 2 år uden silas og jeg napper ikke et år mere - så når dansemusen er på tv igen så bliver mine fredage booket til TV2 kl 20 .

- Undskyld, men hvorfor har i valgt at udelukke Silas Holst fra VMD i år, skriver Susanne Munch Johannesen.

Det var Silas Holst, der tirsdag afslørede, at han ikke bliver en del af Vild med dans-holdet.

Kære alle. Mange har spurgt, om jeg skal lave Vild Med Dans i år. Tænker jeg helst ville være den første til at svare jer. Og svaret er, NEJ det skal jeg desværre ikke. Jeg havde ellers sat mit efterår af til det og ville gerne. Men min deltagelse er "ikke nødvendig" i år, skrev Silas til et billede, han lagde på sin Instragram-profil.

- Det der dog irriterer mig er, at jeg fra deres side er blevet holdt hen længe, på trods af utallige henvendelser fra min side, da jeg har andre tilbud der skulle takkes ja eller nej til istedet i efteråret. De deadlines har jeg fået skubbet længe nu, da jeg gerne ville have lavet programmet i år og egentlig havde glædet mig og havde et hav af nye ideer til koreografi - men blev idag i telefonen mødt med et "nå ja, vi glemte da vist at ringe. Men holdet er sat - uden dig." Og igen - det er helt fair at lave det uden mig, men at blive holdt hen og få taget beslutninger FOR mig istedet for MED mig, efter ti års samarbejde on/off irriterer mig, skrev Silas ligeledes.

Når Vild med dans vender tilbage til efteråret, skal nydansere som Iben Hjejle, Dak Laddaporn, Simon Jul, Daniel Svensson, Jokeren, Sofie Lassen-Kahlke og Lucas Hansen forsøge at imponere på dansegulvet. Hvem de professionelle dansere bliver, er endnu uvist. Men det bliver altså hvert fald ikke Silas Holst.

Kommer du til at savne Silas Holst i Vild med dans? Deltag i afstemningen herunder.

Og herunder kan du se billeder af Silas Holst:

Silas Holst - Billeder af ham

Sponsoreret indhold