
"Vild med dans" nærmer sig sin afgørelse: Det skal de danse

Det er bestemt ikke gået stille for sig i "Vild med dans" i den her uge.
Efter sidste uges smukke og følelsesladede "Knæk Cancer" show, sprang der i går en bombe i danseuniverset. Rolf Sørensen valgte nemlig at trække sig fra det populære fredagsbal på grund af en skade.

Cykellegendes pludselige exit betyder dog ikke, at de fem tilbageværende par er fredede. Tværtimod.
Til gengæld har TV2 valgt at skære antallet af par i finallen ned fra tre til to, så der er altså stadig et par, der skal forlade "Vild med dans" i aften.
Der er altså i den grad lagt op til en spændende aften, når lysene bliver tændt og kameraerne ruller på hele Danmarks dansegulv.
Det skal de danse:
Vals:
Esben Dalgaard og Mille Funk, Lucy Love og Michael Olesen samt Molly Egelind og Mads Vad.
Hele tre par skal prøve kræfter med den yndefulde dans, som de fleste mennesker nok kun stifter bekendtskab, når man skal sige det vigtigste ja i sit liv.
Slowfox:
Simon Stenspil og Asta Björk.

Simon Stenspil indrømmer snyd: Ja, det er unfair
Det smukke par startede som fyr og flamme i "Vild med dans", men i de seneste programmer har de ligget i midten, når de fire dommere har delt point ud. Så det er ved at være nu, at Simon og Asta skal finde topniveauet frem - gerne i en slowfox.
Samba:
Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen.
Før de indtog dansegulvet, navngav Signe og Thomas sig selv for "Team småt men godt". Helt godt var det dog ikke for to uger siden, da det muntre par endte i omdans. Det skal en hurtig og letbenet samba forsøge at ændre på.

Skønne billeder: Thomas Evers Poulsens 40-års fødselsdag
Der kommer uden tvivl til at være drama og spænding for alle pengene, når "Vild med dans" løber over skærmen på TV2 klokken 20.00.
Se billeder af alle årets deltagere i "Vild med dans" i galleriet: