Nyheder24. december 2017

Stjernerne elsker julen: Sådan fejrer de julen

Traditionerne holdes i hævd, når de kendte hygger sig igennem hjerternes fest.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uffe-ellemann-jensen-01.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

De danske stjerner elsker simpelthen den søde højtidtid.

Læs her hvordan kendisserne holder jul.

Skagen er sagen

https://imgix.seoghoer.dk/lone-hertz.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

(Foto: Kaspar Wenstrup)

78-årige Lone Hertz ser frem til en hyggelig jul med hele familien af både børn og børnebørn.

Men der er alligevel ikke noget, der slår, dengang julen blev fejret i det jyske.

– Mit bedste juleminde er et år, hvor vi flyttede hele julen til Skagen, og så lavede vi alle sammen julearrangementer, og det sneede stille og roligt. Det var den smukkeste og mest rolige jul. Det værste ved julen er jo alt det stress, siger den tidligere Lommer-pige.

30 år i samme rille

https://imgix.seoghoer.dk/neel-roenholdt.jpg
 Foto: Mikael Rieck

(Foto: Mikael Rieck)

Hjemme hos 33-årige Neel Rønholt og hendes forlovede Jens Sætter- Lassen er det med traditionerne i højsædet.

– Det skøreste er, at vi har holdt jul på samme måde i 30 år. Min yndlingstradition er helt klart at danse rundt om juletræet. Det elsker jeg. Den måde at være sammen med sin familie på bliver jo lidt magisk, siger skuespillerinden og fortsætter:

- Der er noget helligt over det, når man går og synger lidt falsk sammen, forklarer Neel, som i år skal være hos sine forældre.

Støvsuger-Sussi

https://imgix.seoghoer.dk/per-pallesen.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

(Foto: Niels S. Andersen)

75-årige Per Pallesen holder jul i København med hele familien – kone, børn og børnebørn, men det bedste minde fra julen stammer helt tilbage fra 1949.

– Da jeg var syv år, fik jeg sådan en Nilfisk-støvsugerkasse, og nede på bunden af den sad der en ruhåret foxterrier. Det er nok mit bedste juleminde. Jeg kaldte den Sussi, fortæller skuespilleren.

Drømmer om Paris

https://imgix.seoghoer.dk/stephanie-suggugue.jpg
 Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen)

DR’s internationale korrespondent har verden som sin legeplads, men hun skal holde jul i Greve.

– Jeg skal være sammen med min familie. Min søster og svoger har lige bygget et nyt hus i byen, så vi indvier med første juleaften der, siger 40-årige Stéphanie Surrugue.

Hjembyen Paris spøger dog stadig i baghovedet, når det gælder julen.

– Jeg havde overvejet, om jeg skulle invitere hele familien til Paris, men jeg tror, det bliver næste år. Når man bor i udlandet, savner man tit sin familie, så jeg ønsker mig, at hele banden kommer ned og besøger mig en gang mere til næste år, afslutter hun.

Brænder for brændevin

https://imgix.seoghoer.dk/uffe-ellemann-jensen_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen bliver hjemme juleaften sammen med sin kone Alice Vestergaard, som hygger om ekspolitikeren.

– Kernepunktet hos os er første juledag, hvor Alice laver vendsysselsk grønlangkål med flæsk og pølse, og jeg har gået og lavet brændevin hele året. Der kommer alle børn og børnebørn, så vi bliver 24. Dét er den store fest, afslører den 76-årige ekspolitiker.

Disney-december

https://imgix.seoghoer.dk/birgitte-hjort-soerensen.jpg
 Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen)

”Borgen”-stjernen Birgitte Hjort Sørensen skal holde jul hjemme hos familien i Danmark efter sidste år at have fejret højtiden i New York.

Og én ting skal der til, før det bliver rigtig jul for den populære skuespillerinde.

– Jeg ser ”Disney juleshow”, det er en rimelig fast tradition. Jeg elsker julen og alt omkring den, og jeg kan godt lide at strække den ud over hele december og høre en masse julemusik og tænde stearinlys. Sidste år i New York var jeg inde i Det Skandinaviske Hus at købe en masse julepynt, så det har jeg rigtig meget af, fortæller den 35-årige skuespillerinde.

Sponsoreret indhold