Birgitte Hjort: Vender hjem til Danmark

(Foto: All Over)

Med imponerende roller i "Game of Thrones" og "Pitch Perfect 2" er Birgitte Hjort Sørensen stærkt på vej til at blive Danmarks næste kæmpestore internationale filmstjerne.

Men efter at have spillet store roller i serier, film og teater i USA, vender kønne Birgitte Hjort nu snuden hjem igen. 

Den 35-årige skuespillerinde har nemlig fået en rolle i Tivolis opsætning ”Divaer i Glas”.

Og talentfulde Hjort er glad for, hun vender tilbage til Danmark.

– Danmark er mit hjem, og det vil det altid være. Jeg har været enormt heldig og glad for alle de ting, jeg har oplevet ude i verden, men efterhånden var der ikke nok af de rigtig store oplevelser i forhold til, hvor stort et afsavn jeg synes det er at være væk, siger Birgitte Hjort, da SE og HØR møder hende i på pressemøde i Tivoli.

Hun skal spille over for 37-årige Cecilie Stenspil og Caroline Henderson på 55 år, der fik ideen til musikforestillingen, der bliver sat op i forbindelse med fejringen af Tivolis 175-års fødselsdag næste år.

– Jeg har altid været fascineret af den historie, der ligger i Glassalen og alle de store divaer, der har optrådt her. Det er nærmest, som om væggene har talt til mig. Og da jeg spillede med i ”Hairspray”, begyndte jeg at skrive mine ideer ned, fortæller Caroline Henderson.

Se billedet af de to stjerner herunder:

Birgitte Hjort og Caroline Henderson

Birgitte Hjort og Caroline Henderson (Foto: Kaspar Wenstrup)

Se flere billeder af Birgitte Hjort i galleriet herunder:

Birgitte Hjort Sørensen 2016

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close