Sofie Linde: Jeg er en omvendt skildpadde

Sofie Linde

Sofie Linde

(Foto: Peter Grosen)

Bortset fra bulen på maven ligner Sofie Linde sig selv, da hun møder pressen op til premieren på sidste sæson af ”X Factor” på DR1.

Humøret er højt, og den vordende mor virker ikke besværet af de ekstra kilo, men Sofie afslører, at det ikke er helt nemt at gro en baby.

– Jeg synes, det har været hårdt, men det er gået rimelig godt. Jeg har jo også et særligt job, og jeg har nok ikke tænkt så meget over, hvor meget det kræver fysisk og mentalt at lave det, fortæller hun til SE og HØR.

– Jeg havde ikke rigtig sat mig ind i, hvad det vil sige at være gravid. Jeg vidste ikke nok om det, for jeg var bare sådan: ”Ja ja, det er intet problem”. Men man er jo træt, det er tungt, og det er faktisk lidt svært at være gravid. Man er lidt småskør, og hovedet fungerer ikke helt, som det plejer. Så jeg synes faktisk, det har været en ret svær opgave, lyder det ærligt fra den populære DR-darling.

– Det har krævet lidt ekstra, for jeg er jo vant til at kende min krop og vide, hvad jeg kan og ikke kan, fastslår Sofie, som har tvunget sig selv til at lytte til sin krop.

– Jeg har måttet opgive nogle gange og bare sige: ”Du kan ikke stå op i 16 timer”, og så har jeg siddet ned som en omvendt skildpadde til ”X Factor”-auditions, fordi mine ben ikke kunne holde vægten. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

sofie linde

Sofie Linde og kæresten Joakim Ingversen venter deres første barn i januar. Lige inden ”X Factor” går live på DR1. (Foto: Dan Mariegaard) 

Stram plan

Den 1. januar kan danskerne pleje deres dunkende hovedpine med premieren på ”X Factor”.

De første programmer er optaget på forhånd, men nogle uger inde i 2018 skal Sofie Linde styre liveshows fredag efter fredag.

Inden da skal datteren Trine dog lige til verden, men det stresser ikke Sofie. 

- Jeg krydser fingre. Hvis alt går som planlagt, kommer det til at passe. Men det er klart, at jeg ikke får ni måneders barsel. Men jeg tror på, at vi har lavet en plan, der virker, siger hun.

Datteren bliver dog ikke overladt til sig selv i barnevognen, når Linde indtager værtsrollen. 

– Det bliver Joakim (Ingversen, red.), og min bedste veninde, som jeg har hyret som min barnepige. Der er også min mor og en svigermor, og når de er helt små, skal de bare sove og æde, konstaterer Sofie med et glimt i øjet. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close