Nyheder20. december 2017

Sofie Linde om graviditet: Jeg tuder, hvis jeg ikke får trefarvet is

Der er mange besværligheder ved at være gravid, men noget af det værste for Sofie Linde er, hvis der mangler is, skumslik og hotdogs.

Selv om hun altid er smilende, glad og i godt humør, så er det bestemt ikke altid en fornøjelse for 28-årige Sofie Linde at være gravid.

Hun har taget mere end tyve kilo på, og hormornerne flyver rundt i kroppen på X Factor-værtinden.

Men der er dog nogle fordele ved at tage så meget på og slæbe rundt på en baby.

- Det fede ved at være gravid er, at man eddermame kan hygge sig, siger Sofie Linde, der også indrømmer, at hun i den grad har hygget sig.

Mange kvinder får trang til noget helt bestemt mad, når de er gravide. Og Sofie er selvfølgelig ingen undtagelse.

- Jeg har rigtig meget med trefarvet is. Trefarvet is, hotdogs. Der er sådan nogle, der hedder Tappis eller Topsi fra Katjes. Sådan nogle små pandaer. Jeg kan begynde at græde, hvis vi ikke har det, lyder det fra højgravide Linde.

Nu har sofie mærket det på egen krop, så hun har dyb respekt for gravide cravings. Men det er vist meget godt, at hun har haft kæresten Joakim Ingversen til at løbe ned i kiosken.

- Jeg har altid troet, at cravings var noget, kvinder opfandt. Men nu har jeg stået klokken to om natten og grædt over, at der ikke var mere trefarvet is, fortæller hun.

Sofie Linde har termin i starten af det nye år, så hun kan i princippet føde når som helst.

X Factor liveshows starter i februar, og der regner Sofie med at være klar til at tage på arbejde igen.

Så må Joakim stå med lille Trine ude bagved, så hun er klar til at få mad af sin mor i pauserne.

Se hele interviewet med Sofie Linde her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se billeder af det kommende forældrepar her:

Sofie Linde og Joakim Ingversen (billeder af dem sammen)

Sponsoreret indhold