Nyheder5. december 2017

Silas Holst: Det bliver en stor familiejul

Tre familier er samlet, når Silas Holst, Johannes Nymark og Louise Mahnkopf i år skal fejre jul.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/silas-holst.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Selv om de har hele tre hold bedsteforældre, kommer treårige Maggie My og 11 måneder gamle Bob Jones ikke til at undvære nogen af dem juleaften.

Når Silas Holst, Johannes Nymark, Louise Mahnkopf og deres to børn danser om juletræet, er det nemlig i selskab med alle tre familier.

– Det er med alle – det kan jeg garantere. Vi bliver 18, siger Silas til SE og HØR om sin jul.

I år skal regnbuefamilien dog ikke fejre højtiden hjemme.

– Vi holder det hos Louises mor og far, børnenes mormor og morfar, i deres lejlighed på Frederiksberg, forklarer Silas.

– Vores forældre er også venner privat og ses også uden os. Det bliver skidehyggeligt, selv om vi er mange, fortsætter han.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/silas-holst.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)
https://imgix.seoghoer.dk/silas-holst-1.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)
Regnbuefamilien Johannes Nymark, 31, Louise Mahnkopf og Silas Holst, 34, da Louise ventede Maggie My. (Fotos: Claus Poulsen)

I år er noget ganske særligt for familien. Det er nemlig Bobs første jul.

– Han opfanger jo ikke så meget af det, men han kan godt forstå lys og sådan nogle ting, så jeg er spændt på at se ham, lyder det fra Silas.

Maggie derimod er med sine tre år nu så gammel, at hun forstår, hvad julen går ud på.

– Hun synes, at julemanden er Gud. Så det glæder jeg mig ret meget til at opleve! lyder det fra den stolte far.

Læs mange flere historier i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold