Se listen: De kendte flygter fra DR

Peter Møller er en blandt flere kendte, der har valgt at sige farvel til DR.

Peter Møller er en blandt flere kendte, der har valgt at sige farvel til DR.

(Foto: DR)

Noget tyder på, at der er gået mode i at forlade DR blandt de kendte. Senest har en af de store "TV Avisen"-profiler Tine Gøtzsche meldt ud, at hun stopper efter 22 år som nyhedsvært, men også navne som Sofie Linde og Peter Møller kan tilføjes til listen.

Vi bringer et overblik herunder.

Julie Berthelsen

– Det har været en svær beslutning, men jeg kan ikke mere, fortalte Julie Berthelsen til Billed-Bladet om sit farvel på DR P4, hvor hun i 2017 valgte at sige farvel til programmet ”Formiddag på 4’eren”.

Den grønlandske sangerinde slog igennem i Danmark, da hun vandt talentkonkurrencen ”Popstars” i 2002.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Sofie Linde

Danmarks måske mest populære vært, 28-årige Sofie Linde, skal heller ikke nyde noget af at stå alene tilbage hos Danmarks Radio.

Hun følger nemlig med til TV2, når ”X Factor” skifter kanal, og siger dermed efter ti år farvel til DR, hvor hun altså har arbejdet hele sit voksenliv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Peter Grosen)

Tine Gøtzsche

Hun er næsten indbegrebet af DR, men efter 22 år i DR og otte år som vært på ”TV Avisen” siger 51-årige Tine Gøtzsche farvel den 1. september, fordi hun vil prøve noget andet.

Gøtzsche har både nået at lave ”Temalørdag” og være vært på 
”DR2 Udland”, og senest stod hun for dækningen af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: All Over Press)

Peter Møller

Når VM i fodbold slutter, er det også samtidig ved at være slut for 46-årige Peter Møller, som takker af som sportsvært hos Danmarks Radio.

– Efter syv fantastiske år med de bedste og mest inspirerende kollegaer har jeg valgt at stoppe på DR, når min nuværende aftale udløber til september, skriver han selv om beslutningen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Peter Grosen)

Jesper Nielsen

”I hus til halsen”-mægleren Jesper Nielsen har også fået DR i det gale rør.

Det meldte han ud i foråret, og han stopper dermed efter 16 år som boligekspert på kanalen, og det er skærmtroldens eget valg. 

– Efter 16 fantastiske år på DR1 med ”Hammerslag” og ”I hus til halsen” har jeg valgt at sige nej tak til endnu en sæson af ”I hus til halsen”, lyder det fra den solbrune mægler på Instagram.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

TAK FOR 6 FANTASTISKE SÆSONER AF “I HUS TIL HALSEN” - TAK TIL DR1 & NORDISK FILM TV. Efter 16 fantastiske år på DR1 med “Hammerslag” og “I hus til halsen” har jeg valgt, at sige nej tak til endnu en sæson af “I hus til halsen”. Optagelserne har taget omtrent 4 måneder om året de seneste 6 år og dermed naturligt belastet min hustru og mine tre skønne børn, uagtet jeg har haft fuldt støtte fra alle sammen hele vejen. Jeg ønsker DR1, Nordisk Film Tv, og alle mine skønne kollegaer på “I hus til halsen” go’ vind fremover, mon ikke vi ses lige pludselig. Nye spændende projekter er i støbeskeen, mon ikke også der kommer TV ind over, det tænker jeg...... På gensyn derude 😄

A post shared by Jesper Nielsen (@jespernielsen_official) on

(Foto: Instagram (Jesper Nielsen))

Thomas Skov

Den sjove 32-årige vestjyde Thomas Skov gik død hos ”de røde lejesvende” på DR, og han sagde sin stilling op i 2017.

Skov startede på kanalen som journalistpraktikant i 2008 og lavede bl.a. ”Det Nye Talkshow” med Anders Lund Madsen

– Nu vil jeg bruge mere tid sammen med Ellen (hans datter, red.). Og jeg vil bruge tid på mine egne projekter såsom min kommende tour med Geo (komiker, red.) og mine foredrag, skrev han på sin blog i forbindelse med opsigelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Mette Blomsterberg

Der skal virkelig noget til, før man forlader en gigantsucces som ”Bagedysten”, men det var præcis, hvad den 47-årige konditor Mette Blomsterberg gjorde i 2017.

– Jeg betaler for stor en pris med min krop og med min store indlevelse i TV-produktionen. Der er ubalance i mit system, fortalte Blomsterberg dengang til DR.

Konditoren smuttede herefter videre til TV2 og programmet ”Sukkertoppen”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Claus Poulsen)

Jesper Theilgaard

En af de helt store vejrprofeter sagde stop den 1. februar i år, da han ikke orkede at flytte med DR Vejret til Aarhus.

62-årige Theilgaard fik sin skærmdebut helt tilbage i 1990, og han er dermed den vejrvært, der har leveret spredte byger og hedebølger til danskerne i længst tid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Aller Media DK)

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close