Nyheder1. november 2018

Sarah afviser flere børn: Slut med sut

Gudesmukke Grünewald har ingen planer om at udvide familien – ”Vild med dans”-værten kan slet ikke overskue at være gravid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah_grunewald.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

En baby er ikke ligefrem det, der står øverst på ønskelisten hos Sarah Grünewald.

Den 34-årige skønhed afviser over for SE og HØR, at hun og manden Rasmus Backhaus vil gøre sønnen Luis på to år til storebror – i hvert fald i den nærmeste fremtid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_grunewald_og_luis.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Står det til mor Sarah, bliver Luis på to et halvt år ikke storebror lige foreløbig. (Foto: Thomas Laursen)

– Vi skal ikke have flere børn lige nu. Vi skal lige have noget tid sammen som lille familie, siger ”Vild med dans”-gudinden ærligt.

Selv om en graviditet oftest ender lykkeligt med et ønskebarn, er en graviditet hårdt arbejde og bestemt ikke for børn.

Grusom graviditet

Det er da også en af grundene til, at Sarah ikke lige har travlt med at få lagt en kage mere i ovnen.

– Jeg er ikke fan af at være gravid, så jeg kan ikke overskue tanken om det, for at være helt ærlig, fortæller den labre værtinde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_grunewald_og_rasmus_backhaus_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Den 44-årige dj Rasmus Backhaus blev i 2014 Danmarks heldigste mand, da han satte en ring på fingeren af den underskønne Sarah. (Foto: Thomas Laursen)

Sarah og gemalen Rasmus Backhaus har da også rigeligt at se til med lille toårige Luis, som allerede har tillagt sig sin mors bramfrihed og humor.

– Han fortæller gladelig hotelgæsterne på Hotel Sanders (tæt på familiens bopæl, red.), at han har en stor tissemand, så han er i en superfed alder.

– Vi griner så meget med ham, han er simpelthen så sjov og cool, lyder det fra Grünewald, som med Luis er sikret god underholdning og masser af grin de næste mange år.

Sponsoreret indhold