Nyheder28. marts 2016

Se de søde billeder: Sarah Grünewald er blevet mor

Sarah Grünewald har født sit første barn - en lille dreng, der skal hedde Luis

Sarah Grünewalds flotteste "Vild med dans"-kjoler

Hun annoncerede sin graviditet live i fjernsynet i efteråret, og nu har Vild med dans-værtinden Sarah Grünewald endelig set sin lille dreng for første gang.

Mandag har hun uploadet et billede på Instagram af sønnen, der kom til verden på Rigshospitalet i København.

Du kan se et galleri med Sarah Grünewalds flotte "Vild med dans"-kjoler øverst.

På Instagram fortæller tv-værtinden, at den lille dreng har det godt, omend han skal opereres. Det er heldigvis ikke noget alvorligt.

- På trods af en lidt anderledes start på livet med en lille læbespalte, der skal opereres om fire måneder, har Luis det fuldstændigt perfekt, og det har hans mor og far også, skriver den nybagte mor, der har dannet par med dj'en og tekstforfatteren Rasmus Backhaus siden 2013.

De to giftede sig i 2014.

Nu har deres forhold altså båret frugt i form af en 3200 gram stor dreng, som tv-værtinden allerede er helt forgabt i.

- Vi er totalt forelskede og lykkeligere end nogensinde før.. og en lille smule mere trætte, skriver Sarah Grünewald og slutter:

- Velkommen til verden, lille skat.

Sponsoreret indhold