Nyheder6. marts 2018

Peter Madsen hyldet af Preben Elkjær og Lars Ulrich

Peter Madsen fik overrakt pris på 100.000 kroner af Preben Elkjær og Lars Ulrich
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/peter-madsen-med-pris.jpg
 Foto: All Over Press

Peter Madsen står torsdag tiltalt i Københavns Byret for drab på den 30-årige svenske journalist, Kim Wall.

Han er ligeledes tiltalt for anden kønslig omgang end samleje, fordi han ifølge anklageskriftet stak Kim Wall talrige gange i underlivet inden hendes død om bord på hans ubåd, Nautilus.

Han nægter sig skyldig i begge anklagepunkter og har hidtil fastholdt, at hun døde som følge af en ulykke om bord.

Han har dog erkendt usømmelig omgang med lig, idet han efter Kim Walls død parterede hende og forsøgte at skjule hendes torso, hoved, ben og arme på havets bund ved Amager og i Køge Bugt.

Før Peter Madsen blev kendt fra den bestialske sag var han kendt som en kontroversiel men dog velrenommeret opfinder, raketbygger og ejer af den selvbyggede ubåd Nautilus.

Han har vundet flere priser, herunder Politikens IBYEN pris 2012 for Årets Vision, Breitling Milestone Trophy 2013 og Gammel Dansk-prisen i 2014.

Hans mere fredelige evner har således betydet, at han ved et antal lejligheder har gnubbet skuldre med nogle af Danmarks fremmeste navne.

Det skete blandt andet, da han blev hyldet ved Gammel Dansk-prisen i 2014.

Som du kan se på billedet oven for og herunder blev han hyldet af to af de mest populære danskere, man kan komme i nærheden af - alle tiders frække målmager på det danske fodboldlandshold, Preben Elkjær og det danske verdensnavn inden for hård rockmusik, Metallica-trommeslageren og en af bandets to grundlæggere, Lars Ulrich.

https://imgix.seoghoer.dk/madsen-elkjaer-06032018.jpg

Peter Madsen mellem de to danske verdensnavne Preben Elkjær og Lars Ulrich. (Foto: All Over Press)

Peter Madsen blev helt konkret tildelt prisen 'Aldrig som de andre-prisen' af Gammel Dansk - en næsten makaber spådom fire år før Madsen står tiltalt for en forbrydelse hvis lige ikke er set tidligere i Danmark.

Med prisen fulgte 100.000 kroner.

Preben Elkjær og Lars Ulrich var med i dommerpanelet og havde været med til at udvælge Peter Madsen og seks andre finalister, der dystede om spiritus-prisen.

Det var Peter Madsens raket-projekt, der sikrede ham den endelige sejr.

Elkjær og Ulrich var også med til at pege på Peter Madsen som samlet vinder blandt de syv projekter. Preben Elkjær har til Ekstra Bladet fortalt om sit møde med Peter Madsen og om begrundelsen for at tildele ham 'Aldrig som de andre-prisen': – Hans projekt var så spektakulært, at panelet syntes, at det sgu var så specielt, at det ville vi støtte. Han var en ener, og man kunne godt mærke, at han ikke var som os andre, men det var også, det prisen gik ud på. Han var speciel, det var han da, og set i bagklogskabens lys ser det hele jo lidt anderledes ud i dag, siger Preben Elkjær til Ekstra Bladet. Retssagen mod Peter Madsen begynder på torsdag den 8. marts og ventes afsluttet sidst i april.

Sponsoreret indhold