Nyheder9. januar 2018

Peter Madsen bliver fortsat i fængslet frivilligt

Endnu engang har den 46-årige drabssigtede valgt at gå frivilligt med til at sidde fængslet i yderligere fire uger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/peter-madsen22082017.jpg
 (Foto: Polfoto)

Endnu engang har 46-årige Peter Madsen frivilligt forlænget sin varetægtsfængsling. Det skriver Københavns Politi på Twitter.

- Ubådssag: Sigtede i sagen har oplyst, at han frivilligt lader sin varetægtsfængsling forlænge frem til 7.2. Anklagemyndigheden forventer snarest at kunne præsentere anklageskrift i sagen og har ikke yderligere for nu, skriver politiet.

Ubådsentusiasten skal altså forblive varetægtsfængslet frem til 7. februar indtil videre.

Peter Madsen var senest for en dommer 3. oktober, men siden er han gået med til, at varetægtsfængslingen er blevet forlænget. I første omgang i to uger, dernæst i fire uger over tre gange, og nu er han gået med til fire uger igen.

Opfinderen har været fængslet samlet i knap fem måneder, siden han i august blev anholdt af politiet.

I sidste uge fandt politiet Kim Walls højre arm, og de har dermed fundet hele hendes lig, efter Peter Madsen formentlig dræbte og parterede hende for fire måneder siden.

Skiftede forklaring
Ubådsmageren fortalte i første omgang, at han havde sat Kim Wall af på Refshaleøen torsdag aften den 10. august klokken 22.30.

Han blev fredag den 11. august sigtet for drab på Kim Wall.
Det blev senere slået fast, at ubåden Nautilus gik til bunds som resultat af en bevidst handling og ikke ved et uheld. Peter Madsen fortalte allerede i grundlovsforhør den 12. august, der blev holdt for lukkede døre, at Kim Wall var død ved en ulykke om bord, og at han 'havde givet hende en begravelse til søs'. Den 21. august gjorde en forbipasserende cyklist et grufuldt fund, da han fandt Kim Walls parterede torso i vandkanten på Amager. Få dage senere fastslog DNA-undersøgelserne, at torsoen tilhørte den dræbte Kim Wall. Peter Madsen nægtede da at have parteret Kim Wall.
Kim Walls hoved afkræftede Over en måned senere fandt dykkere således en pose med Kim Walls hoved, lige som man også fandt begge hendes ben, hendes tøj og en kniv i Køge Bugt. Delene var forsøgt tynget med blydele, så de ville synke til bunds. Kim Walls hoved afkræftede Peter Madsens hidtidige forklaring om, at Kim Wall skulle være død af at få en 70 kilo tung luge i hovedet. - I går aftes og i nat til kl. 3 har vi gennemført obduktion af de resterende ligdele. Og det har vist, at der ikke er tegn på fraktur på kraniet eller tegn på stump vold på kraniekassen, sagde drabschef Jens Møller under et pressemøde lørdag den 7. oktober. - Vi har altså fundet hoved og to ben. Det vil sige, at vi ikke har fundet armene. Dem vil vi selvfølgelig lede efter den kommende tid. Det er selvfølgelig set ud fra en efterforskningsvinkel, men også ud fra en etisk vinkel, så de pårørende kan begrave hende hel, fortalte Jens Møller på pressemødet. Sagen mod Peter Madsen, der nægter sig skyldig i drab på Kim Wall, er snart færdigefterforsket og skal for retten, når Anklagemyndigheden har anklageskriftet klar. Se billeder fra sagen herunder:

Raket-Madsen og Kim Wall (billeder fra sagen)

Sponsoreret indhold