Nyheder13. september 2016

Ups! Opdagede du også denne fejl i mandagens "Dicte?

Flere ”Dicte”-seerne blev en smule forundret mandag aften – årsagen var dét, der stod på den afdøde kriminalkommissær Wagners gravsted
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dicte_0.jpg
 (Foto: TV 2)

Hver mandag tænder tusindvis af danskere troligt for TV’et for at følge Dictes kamp for retfærdighed. Mandag var der dog en del, der blev en smule forvirrede over fjerde afsnit ”Dicte”.

Flere årvågne ”Dicte”-seerne opdagede nemlig noget pudsigt dét, der stod på den afdøde kriminalkommissær Wagners gravsted, skriver mx.dk.

For nærlæste man datoen, stod det nemlig klart, at Wagner var død den 14. september 2016 – en smule mærkeligt må man sige, eftersom at vi ikke engang er nået dertil.

Mx.dk har haft fat i Christian Potalivo, der er producer på Misofilm - selskabet bag Dicte – og spurgt, om de ikke helt kan kalenderen.

Svaret lyder:

- Det er et bevidst valg fra vores side. Når man planlægger produktionen, har man en formodning om, hvornår det bliver sendt. Vi har prøvet at ramme, men ændringer i sendeplanen har gjort, at afsnittet er blevet sendt før planlagt, forklarer han over for mx.dk og tilføjer:

- Det er en lille fejl. Jeg er bare glad for, at vi har så mange hardcore fans og så opmærksomme seere, der lægger mærker til selv de små detaljer i serien, siger han til mx.dk.

Det kom formentlig som et chok for de fleste, da Wagner blev skudt i maven og døde. Men der var faktisk en god grund til, at den garvede hovedperson måtte lade livet. Det fortalte Lars Brygmann – der spillede rollen – for nylig i en debat med TV 2s læsere:

- Det var min egen beslutning. For jeg kunne mærke, jeg havde lyst til noget andet. Jeg var glad for Dicte, men jeg følte også, jeg var færdig med Wagner, fortalte Lars Brygmann i TV 2s livechat og fortsatte:

- Og så var jeg meget trofast over for seerne. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, om vi skulle lave fire eller fem eller seks sæsoner, så jeg gik forsigtig til forfatteren og sagde: Kunne det på nogen måder lade sig gøre, at Wagner trak sig ud af serien.

- Først sagde de ”øv” og så sagde de bare, at det var en fantastisk mulighed.

- Og når jeg ser det nu, så er det jo helt vildt, at man lader en hovedkarakter dø, for det er jo nærmest ”Game of Thrones” (serie, der ofte er kendt for at lade store karakterer dø, red.). Man trækker tæppet væk og tænker, at det ikke kan ske. Og det har altså givet nogle muligheder, som jeg synes er fantastiske. Og jeg bliver selv chokeret, når jeg ser det, for jeg tænker ”Nej ikke Wagner. Han kan vel ikke dø? Hvorfor har han ikke skudsikker vest på”.

Se billeder fra den populære serie herunder:

Dictes tredje sæson

Sponsoreret indhold