Ole Thestrup: Søg professionel hjælp, Jes

(Foto: Lars H. Laursen og Kaspar Wenstrup)

(Foto: Lars H. Laursen og Kaspar Wenstrup)

(Foto: Lars H. Laursen og Kaspar Wenstrup)

Det blev onsdag eftermiddag offentliggjort, at TV-vært Jes Dorph-Petersen har valgt at trække sig fra skærmen, da han har brug for en pause til at gå i behandling mod et alkoholmisbrug.

Skuespiller Ole Thestrup indså selv for ca. tyve år siden, at han havde brug for hjælp i kampen mod alkohol, og efter tre domme for spirituskørsel gik han i behandling. SE og HØR har i dag talt med skuespilleren, som giver råd omkring stop af alkoholmisbrug videre til Jes og andre i samme situation.

- Søg professionel hjælp. Det er meget vigtigt. En 12-trinskur er god for folk og familier i den situation, så det bør han helt sikkert gøre, forklarer Ole Thestrup til SE og HØR, og fortæller, at han selv gennemgik 12-trinskuren i sin tid, også kaldet Minnesotabehandlingen.

Jes Dorph-Petersen fortalte i selvbiografien ”Dorph: Historier fra den anden side”, at han har haft perioder med et for stort alkoholforbrug. Nu har han sagt helt fra og trækker sig tilbage til familien. Det er en god idé, siger Ole Thestrup.

- Familien skal være der for én. Men det er vigtigt, at dem man bor sammen med og ens børn forstår, hvad man går igennem. Det hjælper 12-trinskuren dig med, forklarer han.

Ifølge skuespilleren er alkoholmisbrug i dag et mindre tabu end det var for tyve år siden, da han selv startede i behandling. Han mener derfor, at Jes skal være åben omkring sit problem, og giver et sidste stærkt råd med på vejen.

- Det er ikke nok, at blive ædru. Du skal have et indholdsrigt liv, for ellers falder du bare i igen, fortæller skuespilleren, som nu har været ædru siden 1998. 

Vind Jes Dorph-Petersens selvbiografi ” Dorph – Historier fra den anden side”
Bogen handler især om glad gadedreng, som elsker fodbold, fester og ballade, det underholdende og folkelige. Men også om den modstand et menneske kan rumme. Bogen er en fortælling om fædre, mødre og sønner. Om kærlighed og skilsmisse, ensomhed og misbrug, lavt selvværd og om den depression, som ramte Jes Dorph-Petersen en aften i 2011 og blev vendepunktet i hans liv.

 

Svar rigtigt på spørgsmålet herunder – så deltager du i konkurrencen, der løber indtil den 10. september kl. 12.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close