Fyret fra DR: Nu har Jacob Riising fået nyt job

Det er sådan vi kender DR-værten, Jacob Riising - med et stort, charmerende smil. Men i dag var en øv-dag, da han blev fyret i Danmarks Radio. Nu har han fået nyt job.

Det er sådan vi kender DR-værten, Jacob Riising - med et stort, charmerende smil. Men i dag var en øv-dag, da han blev fyret i Danmarks Radio. Nu har han fået nyt job.

Foto: Kaspar Wenstrup

Jacob Riising har fået nyt job som vært på "Voice Junior" på Kanal 5.

Det oplyser Discovery Networks i en pressemeddelelse. 

Her fortæller den tidligere DR-vært, at han glæder sig til at overtage roret i "Voice Junior", som tidligere blev vist på TV2.

- Voice Junior er et virkelig stærkt format, og jeg tror det i høj grad skyldes det umiddelbare i talentet, den stærke stemme og drømmene bagved. Selvom man er 12, kan man sagtens drømme – og synge som en drøm. Derfor kunne jeg ikke sige nej, da jeg blev tilbudt værtstjansen. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og er sikker på, vi kommer til at levere gyldne øjeblikke, fortæller den nyudklækkede Voice Junior-vært, siger Riising i pressemeddelelsen. 

Den 40-årige vært blev i oktober 2018 fyret fra sit job på DR, hvor han havde været tilknyttet i 20 år. 

Jacob skrev i den forbindelse på sin Instagram, at han aldrig vil glemme sin tid i statsradiofonien. 

- Det har været en fantastisk tid i DR som har givet mig en masse oplevelser jeg aldrig vil glemme, skrev Jacob Riising på sin Instagram i forbindelse med fyringen.
 
"Voice Junior" på Kanal 5 hiver Joey Moe og Wafande med over fra TV2.
Tidligere "X Factor"-dommer Mette Lindberg er også med i programmet, der får premiere til foråret. 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close