Nyheder12. juli 2021

- Min mand forlod mig og tog på vores bryllupsrejse med MIN ven

Kathryn var i chok, da hendes ægtemand ville forlade hende – chokket blev dog kun større, da hun efterfølgende fandt ud af, at han tog på deres bryllupsrejse med hendes veninde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kathryn troede, at hun havde et perfekt ægteskab og en perfekt ægtemand.

Så da hun begyndte at planlægge deres længe ventede – og forsinkede – bryllupsrejse, havde hun aldrig i sin vildeste fantasi troet, at det hele ville ende i hjertesorger.

For Kathryns ægtefælle havde ingen planer om at tage på bryllupsrejse med hende. I stedet proklamerede han, at han ville skilles – og kort efter blev Kathryns chok endnu større, da hun opdagede, at hendes mand var taget på bryllupsrejsen med hendes veninde.

Det er på mediet Capsule, at kvinden fortæller sin historie. Her fortæller hun indledningsvis, at hun og ægtefællen Tim havde ventet med bryllupsrejsen, da de i stedet havde prioriteret boligkøb efter brylluppet.

Efter fem års ægteskab var tiden dog kommet til den længe ventede bryllupsrejse, og Kathryn og Tim begyndte at planlægge turen.

De bookede flybilletter og fandt aktiviteter – og Kathryn fandt til al held også det hotel, de længe havde drømt om. Hun skrev straks til Tim, der dog kom med et mystisk svar:

”Lad os se på det efter arbejde”.

Da Kathryn kom hjem senere på dagen, var intet, som det plejede. Hendes mand var slet ikke ellevild eller glad – i stedet gik han hvileløst rundt omkring.

Til sidst faldt ordene:

Han ville skilles.

”Jeg kan huske den del ganske tydeligt. Men alt derefter er sløret, men jeg kan huske hans ansigt og hvor nervøs, han var. Jeg var så, så, så chokeret, men jeg ved, at jeg spurgte ham ”Hvorfor”, og han svarede stille og koldt: ”Fordi jeg kan se, at jeg ikke er forelsket i dig, og fordi jeg kan se, at dette ægteskab ikke kommer til at fungere”.

Kathryn var naturligt nok i chok, og det samme var dem omkring hende. Hendes mor spurgte, om Tim måske havde en anden.

”Det var der slet ingen sandsynlighed for. Det ville Tim slet ikke kunne gøre”, proklamerede Kathryn.

Men Kathryn var forkert på den.

For Tim havde faktisk fundet en anden – én som Kathryn kendte ganske godt.

“Igen er det en smule sløret for mig, men jeg kan huske, at min bedste veninder kiggede helt træt og nervøst på mig og sagde, at de skulle fortælle mig noget, og at det var ganske slemt”.

Én af Katryns andre veninder var sammen med Tim.

”Jeg mener, at jeg grinte ad det, fordi det var så vanvittigt”, husker Kathryn.

Grinene stivnede dog, da det gik op for Kathryn, at hendes eksmand allerede havde taget et seriøst skridt med sin nye flamme: Han var således taget på bryllupsrejsen med sin nye kæreste.

Kathryn var i chok.

“Jeg endte med at tage til lægen for at få noget at sove på. Det var den værste smerte, jeg nogensinde har følt”.

Da Tim og hans nye kæreste kom hjem, forsøgte de at overbevise Kathryn om, at de kun havde datet et par uger – og at det var ganske spontant, at de havde besluttet sig for at tage på rejsen. Den historie købte Kathryn dog ikke:

”Det var totalt løgn, og jeg vidste det. Hvordan tager du pludselig på romantisk ferie med én, du kun har datet en håndfuld uger?”

I dag er det to år siden, at Kathryn gennemlevede sin hjertesorg:

”Jeg er et meget bedre sted i dag end for to år siden. Jeg føler stadig vrede fra tid til anden – Tim er stadig sammen med min tidligere veninde – men jeg er ikke forelsket i ham mere. Nu ser jeg ham som den, han i virkeligheden er, og jeg er så taknemlig for, at jeg så den side, før jeg fik børn med ham”.

Sponsoreret indhold