Nyheder26. april 2021

”Min kæreste vil have, jeg stopper med at amme – han synes, det er sært”

En ung kvinde fortæller, at hendes kæreste gerne så, at hun stoppede med at amme. Han synes nemlig, det er sært, at hun stadig ammer datteren på seks måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uigphotos298373.jpg
 (Arkivfoto: MEGA)

Kan en kæreste tillade sig at bede sin kæreste om at stoppe med at amme deres fælles barn?

Det spørgsmål stiller en frustreret mor på 18 år nu ifølge Kidspot på det sociale medie Reddit.

Hendes kæreste så nemlig gerne, at hun stoppede med at amme.

Kæresten synes nemlig, det er sært, at hun stadig ammer deres baby, der nu er seks måneder gammel.

Særligt fordi barnet KUN bliver ammet og endnu ikke er blevet introduceret for andre væsker eller madtyper.

- I går kom han op ved sengetid, mens jeg ammede og sagde ”Jeg synes, hun er ved at blive lidt for gammel til det der; måske er det på tide med noget modermælkeerstatning eller noget rigtig mad”.

- Dette gør mig ked af det, for jeg ved, at det gennemsnitlige tidspunkt, hvor mødre stopper med at amme, er mellem to et halvt og syv år, og han bliver ved med at komme med dumme bemærkninger, fortæller den unge mor ifølge Kidspot.

Det hele endte med en større diskussion, og til sidst forlod kæresten hjemmet for at sove hos en ven.

Efterfølgende har den unge mor talt med sine veninder om det – og de er delte. Nogle mener, at han helt skal blande sig udenom, mens andre mener, at han også har noget at skulle sige, da det trods alt er deres fælles barn.

Nu kan vi passende spørge dig. Kan han tillade sig at bede sin kæreste om at stoppe med at amme deres fælles barn?

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold