Michael Rasmussen: Skilsmissen kostede ham mange millioner

Tiden efter udelukkelsen fra Tour de France var turbulent på flere punkter for nu 43-årige Michael Rasmussen.

Tiden efter udelukkelsen fra Tour de France var turbulent på flere punkter for nu 43-årige Michael Rasmussen.

(Foto: Mikael Rieck)

Drengedrømmen om at vinde verdens hårdeste cykelløb var tæt på at gå i opfyldelse, da Michael Rasmussen i 2007 havde erobret den gule førertrøje – ovenikøbet med tre minutter ned til spanske Contador.

Men drømmen brast og en årelang nedtur begyndte - både på cyklen og privat.

Blandt andet indledte Rasmussen en affære og var således sin hustru gennem 12 år utro.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Rasmussen og Cariza Munoz

Michael med sin mexicanske ekskone Cariza Muñoz, som han var gift med i 12 år. Forholdet sluttede, da han indledte en affære med Carizas veninde. Sammen har eksparret sønnen Milo på 12 år. (Foto: All Over Press)

Hustruen Cariza afslørede hans affære, og året efter blev de skilt.

En skilsmisse, som ifølge bjergrytteren har gjort et enormt indhug i hans private formue, fordi kvinder ifølge italiensk lovgivning har ret til at få det meste i bodelingen.

– Det har kostet et ottecifret beløb, men det har været det hele værd. Jeg har så meget mere glæde nu.

– Ikke over ikke at kunne se min søn Milo hver dag, men over at kunne lave noget fornuftigt alle døgnets timer, fortæller han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Rasmussen

Samlingen af sejre og bjergtrøjer er prægtig. Alligevel er det den ene sejr, som han aldrig vandt, han bedst huskes for. Det ærgrer den tidligere cykelrytter. (Foto: Mikael Rieck)

Stjal vin, cykler og TV

Efter skilsmissen i 2014 fandt den tidligere cykelstjerne kærligheden i den iransk-danske kosmetolog Shohrem Bahrami.

Forholdet var turbulent, og konflikterne kulminerede, da Shohrem stjal seks af Rasmussens cykler fra storhedstiden, 15 kasser importeret vin og et 40-tommers B&O-TV, mens han ikke var hjemme.

Efter en tur i fogedretten fik han dog TV og cykler tilbage.

SE og HØR har forsøgt at få Michael Rasmussen i tale, men han ønsker ikke at medvirke i et interview.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close