Michael Rasmussen lufter ny kæreste

Michael Rasmussen luftede sin nye kæreste, Shohreh Bahrami, på den røde løber forud for \

Michael Rasmussen luftede sin nye kæreste, Shohreh Bahrami, på den røde løber forud for "Vild med dans".

Foto: Claus Poulsen



Den tidligere cykelstjerne og tidligere deltager i "Vild med dans", Michael Rasmussen, luftede fredag aften sin nye kæreste, da han troppede op til aftenens udgave af det populære underholdningsprogram på TV 2.

Rasmussen havde et fast greb om kæresten, da han kom gående på den røde løber sammen med de andre gæster til aftenens show.

Kæresten er 37 år, iransk af afstamning og hedder Shohreh Bahrami.

Michael Rasmussen blev skilt fra sin daværende hustru, mexicanske Cariza, for fire år siden.

Cariza og Michael Rasmussen er forældre til den niårige søn, Milo.

Har kendt hinanden et halvt år
Michael Rasmussen og Shohreh har kendt hinanden i et halvt år.

- Vi bor sammen uden for Aarhus, siger parret til SE og HØR på den røde løber.

Rasmussen er ikke lige så oplagt til at tale om det nye parforhold, som han var til at tale om udfordringérne i Pyrenæerne og Alperne, da cykelkarrieren var på sit højeste.

- Jeg ved ikke, om man kan kalde os nyforelskede efter et halvt års forhold, nu er vi vel mere et par, siger Michael Rasmussen til SE og HØR.

Shoreh er kosmetolog.

- Vi mødte hinanden, da jeg skulle have ordnet hår, griner Michael Rasmussen, der ret beset ikke har den store hårpragt at holde styr på.

Rasmussen er sportsdirektør for cykelholdet Christina Watches og har nu sin base i Danmark, mens sønnen Milo bor med sin mor i Italien.

- Der er selvfølgelig nogle afsavn i forhold til min søn. Vi ses ikke så tit. Han har lige holdt en lang sommerferie i Danmark, men ellers ses vi en gang om måneden. Jeg flyver derned i næste uge, siger Michael Rasmussen til SE og HØR.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close