Nyheder8. november 2017

Mattias Hundebøll skal være far igen

Der er en lille ny på vej for TV-værten Mattias Hundebøll og konen Marie Plum
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/par_4.jpg
 Foto: All Over Press

TV-værten Mattias Hundebøll skal være far igen til næste år, det afslører han på Instagram.

Her har han lagt en video op, hvor man blandt andet kan se et scanningsbillede.

Med til videoen følger en stor bunke emojis og hashtags, der fortæller, at den lille familie gør sig klar til familieforøgelsen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Mattias Hundebøll mødte journalisten og modellen Marie Plum tilbage i 2013. Parret faldt pladask for hinanden og giftede sig ved en udendørs ceremoni i juli 2016 efter tre års forhold. I 2015 kom sønnen Carl-Egon så til verden. - Kl. 01:36 var min verden for altid ændret til noget så vildt, overvældende, skræmmende, berusende og smukt, at selv ikke de største floskler og mest gennemtrawlede klicheer kommer i nærheden af at være fyldestgørende for den lykke, stolthed og håbløse forelskelse, der gennemstrømmer min krop lige nu, skrev han på Instagram, da han var blevet far for første gang.

Holdt festen et år senere

Selvom Mattias Hundebøll og Marie Plum blev gift i 2016, så var det første i år, at de holdt den helt store fest for at fejre kærligheden.

Det gjorde de med en mexicansk temafest, der blev afholdt i deres have.

Med til den storslåede fest, der blev afholdt den 12. august i år, var blandt andet TV-værten Sarah Grünewald.

Mattias Hundebøll har aldrig lagt skjul på, at er helt vild med Marie Plum. Faktisk er han så vild med hende, at han har fået lavet en tatovering, der symboliserer deres første møde.



- En meget sen juliaften i 2013 stod der pludselig den smukkeste pige foran mig. Hun havde den her ørering på, og nu hænger den for evigt fast i min armhule, skrev han tidligere på året til et billede, hvor han viste sin nye tatovering frem, der forestiller den ørering, som Marie havde på den sommeraften. 


Se billeder af Mattias Hundebøll og sønnen Carl-Egon i galleriet herunder

Mattias Hundebøll: Jeg elsker at være far

Sponsoreret indhold