Nyheder10. april 2018

Her er han: Mascha Vang viser kæresten frem

Mascha Vang sætter ansigt på sin nye kæreste

I starten af april afslørede Mascha Vang, at hun var blevet kæreste med en jagerpilot ved navn Troels.

Den 38-årige blogger var dog ikke meget for at vise ham frem, men nu føler Vang sig nødsaget til at vise sin kæreste frem.

sin blog viser hun en lang rækkke billeder af 42-årige Troels, som hun danner par med.

- Han er meget mere privat end jeg, og derfor har jeg heller ikke vist billeder af ham før nu, fordi han helst var fri. Men på den anden side har han valgt en kæreste, der er en anelse offentlig, og jeg synes, det bliver lidt underligt i længden at gemme ham væk, så jeg har fået lov til at sætte ansigt på ham, forklarer Mascha Vang på sin blog.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bloggeren fortæller også, at selvom hun til at starte med ikke havde sat ansigt på sin nye kærlighed, så blev den 42-årige jagerpilot oversvømmet af tilbud.

- Efter jeg har afsløret ham som kæreste (endda uden billede), så er han blevet bestormet af damer og unge pæne piger (i alt for lidt tøj!!) på IG (Instgram, red.), fortæller Vang på sin blog.

Det var i starten af april, at Mascha Vang afslørede, at hun var blevet ramt af amors pil.

På sin blog fortalte den 38-årige blogger, at hendes nye kæreste hedder Troels, og at han altså til daglig sidder i lynhurtige jagerfly.

- Han hedder Troels, er 42 år og far til to søde børn som han bor sammen med i Kolding. Han er i mine øjne lidt en superhelt, når han til daglig passer på Danmark oppe i luftrummet, eller er på mission for en bedre verden. Jep, grøn flyverdragt… Need to say no more… Det bliver bare ikke meget sejere, skrev Mascha Vang i sit blogindlæg og tilføjede:

- Aller vigtigst, så giver han mig enorme sommerfugle i maven, får mig til at grine, føle mig tryg og glad på en helt fjollet måde. Og vigtigt, vigtigt… Han er virkelig god til at lave mad!

Mascha Vang havde håbet, at hun kunne holde sin nye kærlighed hemmelig, men rygterne om at hun havde fået en kæreste, var begyndt at svirre.

For nylig skrev ugebladet Tæt På, at Mascha Vang og politikeren Anders Samuelsen havde kysset.

- Jeg er altså ikke kærester med hverken en popmusiker, bokser, rigmand eller minister. Det betyder ikke, at jeg ikke har nogen kæreste, det har jeg, men han flyver F16 og er jagerpilot, skrev Macha Vang på sin blog.

Mascha Vang har tidligere dannet par med Andreas Bo.

Hun har også været kæreste med politikeren Rasmus Jarlov. De brød med hinanden i sommeren 2017, hvor Rasmus Jarlov afslørede bruddet på sin Facebook-side - og det faldt ikke i god jord hos Mascha Vang. Efterfølgende gav hun hvert fald sin ærlige mening på bloggen:

- Så prøvede man også det. At sidde midt i et selskab på en restaurant og læse i pressen at man er blevet single. Ja, altså mig. Jeg er egentlig stadig så paf, at jeg ikke ved hvordan jeg skal reagere. Det blev ikke til den korte status vi havde aftalt for mindst mulig omtale, eller tidspunktet her for, skrev Mascha Vang i sit blogindlæg.

Sammen med racekøreren Nicolas Kiesa har Mascha Vang datteren Hollie Nolia fra 2012.

Sponsoreret indhold