Nyheder6. juni 2017

Se videoen: Margrethe og Henrik afslører fælles guldbryllupsgave

Dronning Margrethe og prins Henrik har taget forskud på festlighederne og foræret hinanden en gave i anledning af deres guldbryllup 10. juni. Gaven – som er udformet af prins Henrik – afslørede regentparret overfor deres nærmeste familie. Du kan se videoen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bz5i2750.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Den 10. juni kan dronning Margrethe og prins Henrik fejre 50 års bryllupsdag – men allerede nu har regentparret taget forskud på glæderne.

I weekenden afslørede de nemlig den fælles gave, som de har valgt at forære hinanden i forbindelse med deres kommende bryllupsdag.

Den fælles gave er en skulptur, udformet af prins Henrik selv. Den har fået navnet ”Miss Fredensborg” – og den blev afsløret over for regentparrets nærmeste familie i videoen.

Og som du kan se i videoen, som kongehuset efterfølgende valgte at dele på Facebook, kan du se, hvordan det så ud, da regentparret sammen fik det blå klæde til at falde og dermed afslørede deres fælles gave til hinanden.

Skulpturen, ”Miss Fredensborg”, skal stå i den private del af Slotshaven ved Fredensborg Slot i Nordsjælland.

Selv om prins Henrik og dronning Margrethe altså snart kan fejre guldbryllup, har de meldt ud, at deres store dag bliver fejret under helt private forhold.

To gange har dronning Margrethe nemlig slået fast, at guldbrylluppet ikke bliver fejret officielt – først i en pressemeddelelse sidste sommer; siden gentog dronningen beskeden i sin nytårstale.

Du kan se videoen, hvor regentparret afslører deres fælles gave herunder:

Du kan se billeder af prins Henrik og dronning Margrethe i galleriet herunder:

dronning margrethe og prins henrik

Sponsoreret indhold