Nyheder21. oktober 2016

Mads Mikkelsen: Snydt af sin egen bror

Mads Mikkelsen blev i den grad snørret af storebror Lars Mikkelsen, da de to var børn.

Mads Mikkelsens mange roller

Den kloge narrer den mindre kloge, lyder det som bekendt. Det var i hvert fald tilfældet for Lars Mikkelsen og hans et år yngre bror, Mads Mikkelsen.

Det var egentlig storebror Lars, der havde en avisrute. Hver onsdag skulle han ud med aviser på sin rute, der strakte sig fra Donning Louises Bro, op ad Nørrebrogade og ud til Jagtvej.

Men når kalender ramte midten af ugen, var Lars pludselig syg, og dermed måtte lillebror Mads trække i arbejdstøjet og sørge for, at aviserne blev delt ud.

Mads fik dog halvdelen af Lars' løn, som han inkasserede liggende på sofaen med "mavepine".

- Det tog mig et par år at regne ud, hvad det var, han gjorde. Og at det kunne jeg gøre bedre ved fx at have min egen avisrute, fortæller den verdensberømte skuespiller til Euroman.

Selv om det er mange år siden, har Mads Mikkelsen endnu ikke fået gjort gengæld.

- Jeg har ikke helt fundet den rigtige måde at hævne mig på endnu.

Se billeder af Mads Mikkelsen i sine mange forskellige roller i galleriet herunder:

Mads Mikkelsens mange roller

Sponsoreret indhold