Nyheder26. september 2014

Lone Dybkjærs bror påkørt af Claus Hjort Frederiksen

Den tidligere finansminister havde travlt med en telefonsamtale og troede ikke, at fodgængeren ville krydse vejen
Af af
Claus Hjort Frederiksen ramte Lone Dybkjærs bror med sin bil.
Claus Hjort Frederiksen ramte Lone Dybkjærs bror med sin bil.
 Foto: All Over



Fredag formiddag påkørte den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen en fodgænger i en højresvingsulykke i centrum af København, mens han var midt i en telefonsamtale. Det skriver bt.dk i dag.

LÆS OGSÅ: Nu kører jeg Smartcar

Fodgængeren, den 65-årige direktør Bo Vincents, der er bror til politikeren Lone Dybkjær, blev ramt af eksministerens bil, da han krydsede et fodgængerfelt ved Stormgade og Frederiksholms Kanal ikke langt fra Christiansborg.

Lone Dybkjærs bror krydsede fodgængerfeltet, hvor der var grønt lys, mens Claus Hjort Frederiksen svingede til højre og ramte ham bagfra. Bo Vincents er uskadt men har fået sig en ordentlig forskrækkelse.

- Der sker mig ikke noget, men jeg bliver dødforskrækket. Jeg vender mig om og siger, at han kører ind i mig, hvorefter han verfer mig væk med hånden og fortsætter rundt og forsvinder. Det ryster mig, at han slet ikke stoppede op og gav mig en undskyldning. Det handler om almindelig anstændig opførsel. Alle kan begå en fejl. Men han var tydeligt irriteret over at blive stoppet, siger Bo Vincents til bt.dk.


LÆS OGSÅ: Uden min hund bliver jeg fed

Claus Hjort Frederiksen bekræfter hændelsen, og at han talte i håndfri telefon, da ulykken skete, men hans opfattelse af det frontale møde er en lidt anden end Dybkjærs brors. Han siger til bt.dk, at der muligvis har ramt Bo Vincents, men at det ikke er noget, han selv har bemærket.


LÆS OGSÅ: Lone Dybkjær ramt af brystkræft

- Det var en mærkelig situation. Der stod en mand på fortorvet, og han gik ikke over. Så kørte jeg langsomt frem og så begyndte han at gå, men der skete jo ikke noget. Jeg troede ikke at han skulle over det vejkryds, men det skulle han åbenbart alligevel. Jeg betragter det som et hændeligt uheld, siger den tidligere minister og tilføjer, at situationen efter hans opfattelse var hel udramatisk.

Sponsoreret indhold