Nyheder10. juli 2009

Claus Hjort Frederiksen: Uden hund bliver jeg fed

Finansministeren forsøgte sig med et hundeløst liv, men det kunne vægten ikke klare
I 2006 havde Claus Hjort Frederiksen taget godt på, men efter han har fået hund igen, har han tabt sig
I 2006 havde Claus Hjort Frederiksen taget godt på, men efter han har fået hund igen, har han tabt sig
 Foto: All Over

For nogle år siden forsvandt Claus Hjort Frederiksens tredje Frida. Igennem en lang periode ledte han overalt efter den forsvundne airedale-terrier.

Den dukkede aldrig op igen. Og finansministeren besluttede sig til, at han ikke skulle have flere hunde. Arbejdet i regeringen tog al hans tid.

Men uden hund blev Claus fed.

Så da medarbejderne på Christiansborg forærede ham en ny og fjerde Frida, fik han sig ikke kun en ny ven, men også en motionspartner der har hjulpet ham af med fedtet.

- Jeg levede jo rigtig usundt, og jeg er ikke den, der frivilligt rejser mig og går en tur, men når Frida står der og skubber og siger "kom", så må man jo have regnfrakken på og ud, siger Claus Hjort Frederiksen til Ekstra Bladet.

Før han fik sin nyeste hund, regnede han ud, at han kun gik 1700 skridt om dagen. Og det var alt for lidt, så han tog rigeligt på.

- Efter jeg har fået Frida, har jeg tabt 12 kilo, siger han til avisen og fortæller også, at han går med kræet 40 minutter hver morgen, inden han spiser sin havregrød og derefter tager på arbejde.

Sponsoreret indhold