Nyheder12. januar 2012

Claus Hjort Frederiksen: Nu kører jeg Smartcar

Ministerbilen er røget, så den korpulente eks-finansminister presser nu sin krop ind i verdens mindste bil
Den tidligere finansminister har skiftet ministerbilen ud med en meget mindre udgave
Den tidligere finansminister har skiftet ministerbilen ud med en meget mindre udgave
 Foto: Thomas Laursen

Den tidligere finansminster hører ikke til de mindste sådan rent vægtmæssigt, men efter årene med god plads på bagsædet af ministerbilen har han alligevel valgt en Smartcar som sin elskede, nye privatbil.

- Der er lige plads til mig og min hund, og hunden troner ved siden af mig på forsædet, for der er jo ikke noget bagsæde, fortæller Hjort til seoghør.dk, mens han remser fordelene op ved en lille bil.

- Blandt andet får man en bro-bizz til halv pris, og bilen er billig i vægtafgift, fortæller den begejstrede eks-minister.

Et lille skår i glæden er der dog, for eftersom en minister jo har privatchauffør, og ikke behøver at tænke på praktiske ting som bilnøgler, har Claus Hjort Frederiksen fået et nyt problem, nu hvor han selv skal sørge for den slags.

- Jeg er slem til at glemme, hvor jeg har lagt bilnøglerne, så for nylig forsvandt et sæt, og jeg måtte betale næsten 1300 kroner for at få et nyt. Men nu har jeg lært at passe bedre på dem, siger Claus Hjort Frederiksen, der - ironisk nok med tanke på den nye øses størrelse og ydelse - er passioneret racerfan.

Sponsoreret indhold