Nyheder3. marts 2016

Lo Maalue: Jeg har selv fået hjælp

Den 40-årige kunstmaler Lo Maalue blev så alvorligt syg, at hun end ikke kunne kende sine to små børn - men forældrene og gode veninder tog over
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160223_wen_-_maalue_4_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Jeg ved om nogen, hvor vigtigt det er at have et netværk og få støtte af familie og venner. Jeg har selv haft brug for det. Sådan siger kunstneren Lo Maalue, og derfor var hun ikke i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville deltage i SE og HØR-udfordringen om at få 10.000 kr. til at yngle til fordel for Familier med kræftramte børn.

– Det er ikke bare den person, der er syg, men også familien, der har brug for støtte. Og det fik jeg, da jeg havde mest brug for det, siger Lo Maalue. Det var dog ikke kræft, men en alvorlig betændelse i hjernen, der i tre måneder slog Lo Maalue ud. Og det var så slemt, at hun end ikke kunne kende sine to små børn, Mylo, der nu er seks år, og Melody, der er 4½ år.

https://imgix.seoghoer.dk/20160223_wen_-_maalue_24.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Melody på 4½ år og Mylo på seks år havde det svært, da deres mor var syg. Men familien er på toppen igen (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg var indlagt på Rigshospitalet – kunne næsten ikke se, ikke gå ordentligt og ikke huske. Og det, at jeg samtidig ikke kunne genkende mine egne børn, var nærmest som én lang gyserfilm, siger Lo, der er enlig mor.

LÆS MERE om SE og HØR-udfordringen her

Faderen til børnene er ikke inde i billedet.

– I tre måneder kunne jeg ingenting – det var ganske forfærdeligt. Men jeg fik hjælp. Mine forældre, der bor i Kalundborg, tog sig af børnene. Min far har en virksomhed, men satte sin arbejdstid ned til kun få timer om dagen for at være sammen med mine børn.

Videoen, hvor Lo Maalue fortæller om sit projekt, er egentlig ganske eksklusivt forbeholdt brugere af vores app Mit SE og HØR, der har købt det trykte blad og scannet det, for at kunne se videoen. Men rent undtagelsesvis, så bringer vi en lille forsmag på, hvad man kan få, hvis man gør netop det. Bladet har 90 sider, og der er nyt, unikt indhold på alle siderne, hvis man scanner dem med sin smartphone og vores nye app, der fås både til iPhone og Android.

Nærdøds-oplevelse
- Og mine nære veninder, der bl.a. tæller sangerinden Monique, var konstant hos mig og tjekkede min tilstand – også efter at jeg blev rask. En af dem førte dagbog over hele perioden.

- Det var ikke kun svært for mig, men også for mine børn. De græd og var bange, for vi var jo kun os tre, så vi var tæt knyttede. Det var en voldsom tid for dem, fortæller Lo Maalue.

Hun blev behandlet på hospitalet, og bl.a. skulle blodtrykket sættes ned. Men hun fik en overdosis medicin mod hjertekrampe.

– Jeg fik en dosis, der var tre gange så høj, som den skulle være, så jeg fik en nærdødsoplevelse og posttraumatisk stress, fortæller Lo.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_0.png

På toppen igen
I dag er hun helt på toppen igen, men den frygtelige oplevelse har fået hende til at tænke.

– Jeg bliver superrørt, når jeg hører om andre, der har det svært. Og når én er syg, rammer det hele familien, der har brug for et pusterum. Derfor stiller jeg gerne min kunst til rådighed for Familier med kræftramte børn, siger Lo.

https://imgix.seoghoer.dk/20160223_wen_-_maalue_10.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I et lyst hjørne af lejligheden i København sidder Lo Maalue og maler hver dag: "Værkerne afspejler, hvordan jeg har det", siger hun (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det gør hun bl.a. ved at sælge plakater af sine kunstværker, og hun synes selv, hun er kommet godt fra start. Man kan købe plakaterne gennem hendes hjemmeside www.lomaalue.com.

– Jeg vil også prøve at slå et slag for projektet bl.a. i storcentre. Jeg har allerede fået donationer af ting, så udgifterne kan holdes nede, når jeg skal sende plakater. Og jeg håber, at rigtig mange kan lide mine værker og støtte den gode sag, siger Lo Maalue.

https://imgix.seoghoer.dk/20160223_wen_-_maalue_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Plakater i stakkevis ligger klar til at blive sendt til folk, der køber dem til fordel for Familier med kræftramte børn (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sponsoreret indhold