Nyheder9. februar 2019

Kyllingens kæreste er flyttet: Michael Rasmussen forladt igen

Kærligheden mellem Michael Rasmussen og Christina Siemer Rendbæk holdt ikke.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michael_rasmussen_0.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Når det gælder kærligheden og drømmen om at finde den eneste ene, så er det op ad bakke for Michael Rasmussen.

Den 44-årige forhenværende cykelstjerne er nemlig blevet forladt af kæresten Christina Siemer Rendbæk. Et udtræk på CPR-registeret afslører, at Christina allerede i september flyttede fra Michael Rasmussens hjem i Holbæk til en lejlighed på Frederiksberg.

– Det er korrekt. Christina er flyttet, og vi er ikke længere kærester, bekræfter Michael Rasmussen over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christina_rendbaek_michael_rasmussen_faximile_se_og_hoer.jpg
 (Foto: Faximile SE og HØR)

SE og HØRs omtale af, at Michael Rasmussen og Christina Siemer Rendbæk var faldet for hinanden. (Foto: Faximile SE og HØR)

Den tidligere bærer af Tour de Frances gule trøje har prøvet turen før.

I 2014 afslørede han, at han skulle skilles fra mexicanske Cariza, som han har sønnen Milo med. Skilsmissen kom i kølvandet på det kaos, der opstod, da Michael Rasmussen i 2007 blev hevet ud af Tour de France efter anklager om dopingsnyd.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/cariza_og_michael_rasmussen.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Ægteskabet med mexicanske Cariza holdt ikke – men de har teenagesønnen Milo sammen. (Foto: Claus Poulsen)

Kort tid efter skilsmissen fra Cariza præsenterede han sin nye kæreste, kosmetologen Shohreh Bahrami, som har iransk baggrund.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/shohreh_og_michael_rasmussen.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den danske bjergrytter på den røde løber med Shohreh i forbindelse med "Danish DeeJay Awards 2015". (Foto: Dan Mariegaard)

Forholdet til Shohreh varede et par år, og fra februar 2017 var Michael Rasmussens opmærksomhed rettet mod Christina Siemer Rendbæk.

Lige indtil for nylig.

Sponsoreret indhold