Kongelige12. november 2018

Mere musik i vente fra Alex

Grevinde Alexandras første popsang stormer ind på hitlisterne – og der er både livekoncert og mere musik i vente.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/grevinde_alexandra_7.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Først prinsesse, så mor, grevinde, forfatter og foredragsholderog nu som en gigantisk overraskelse: Popsanger.

Alexandra har været hele paletten igennem i sine efterhånden 23 år i Danmark – og sprænger nu skalaen med udgivelsen af en vaskeægte popslasker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_2_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Er det mig!? I foråret chokerede grevinden første gang med det vovede og sensuelle portræt, hvor der ikke var overladt meget til fantasien. (Foto: Thomas Laursen)

Grevindens stemme får dog næppe hverken Mariah Carey eller Céline Dion til at ryste i bukserne, men popprinsessens nye single ”Wash Me Away” har alligevel gjort indtryk på det danske musikpublikum.

På udgivelsesdatoen i fredags susede velgørenhedsnummeret direkte ind som nummer 1 på iTunes Danmark og bankede dermed både Lukas Graham og Christopher af banen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_4_0.jpg
 (Foto: Itunes)

Nr. 1! Både Christopher og Lukas Graham fik baghjul på hitlisterne, da popprinsessen smed sin single på gaden. (Foto: iTunes)

– Det er kommet helt bag på mig, at sangen er blevet taget så godt imod. Jeg er taknemmelig og beæret over det.

– Jeg får sangundervisning lige nu. Jeg bliver glad, når jeg synger, siger Alexandra til TV2 om sin overraskende succes.

Koncert for 12.500

Alex’ hit ”Wash Me Away” blev til på en såkaldt sangskrivercamp i Sydafrika – og overskuddet fra udgivelsen går til svenske Star for 
Lifes arbejde for skoler i Sydafrika.

Det er også i Sverige, at grevinden allerede på lørdag den 10. november får sin livedebut, når hun skal synge ved et stort velgørenhedsshow i Malmö Arena, der har plads til hele 12.500 tilskuere.

Blandt sangskriverne på Alex’ hitbasker er amerikanske Sharon Vaughn, der også har arbejdet sammen med stjerner som Willie Nelson og Boyzone.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/felix_alex_og_nikolai.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Både 19-årige Nikolai og 16-årige Felix har lagt ører til mors toner gennem hele livet – nu får vi andre fornøjelsen ... (Foto: Thomas Laursen)

Og står det til Alexandra selv, er det da heller ikke sidste gang, hun forkæler verden med sin lyse stemme.

– Jeg føler en stor glæde, når jeg synger, og hvis andre vil tage godt imod en sang mere, bliver jeg lykkelig.

– Tiden vil vise, om der kommer mere, afslører grevinden, som i starten fik hjælp af den tidligere ”Popstars”-vinder Jon Nørgaard til at få de rigtige kontakter i musikbranchen.

Alexandra indspillede det tre minutter og 15 sekunder lange popnummer i juni og har siden holdt sin musikalske debut hemmelig lige til det sidste.

Dog har prinsesønnerne Nikolai på 19 og Felix på 16 år fået lov til at lytte til mor.

– Jeg spillede sangen for dem, og så sagde de: ”Hov, mam, det er da dig, der synger den!”.

– Jeg tror, de er meget stolte. Nikolai har spillet den for nogle venner, og de jublede og dansede, forsikrer eksprinsessen.

Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold