Her er Alexandras CV

Grevinde Alexandra

Grevinde Alexandra

(Foto: Mikael Rieck)

Den 52-årige grevinde har et imponerende CV, og det burde derfor ikke være svært for hende at få et arbejde. 

Grevinde Alexandra er uddannet inden for handel og økonomi på universiteter i Hongkong, Tokyo, London og Wien. 

Derudover taler hun også seks forskellige sprog, herunder dansk, tysk, engelsk, fransk, japansk og kantonesisk (kinesisk). 

I perioden 1986-1989 var hun ansat som børsmægler hos Citibank og Jardine Fleming i Hongkong.

Dernæst blev hun i 1990 ansat i GT Management i Hongkong, hvor hun de sidste to år var vicedirektør.

Grevinden stoppede som vicedirektør i 1995.

I perioden 1995-2005 var hun prinsesse af Danmark.

Siden 2007 har hun siddet i bestyrelsen i medicinalfirmaet Ferring.

Hun er også protektor for Odense Zoo, Randers Regnskov, Dansk Blindesamfund, Parkinsonforeningen, Dyrefondet, Landsforeningen Spædbarnsdød, Fobu, Nordsøen Oceanarium, Svenske Villa Fonden, The English-Speaking Union of Denmark og Børnekulturhuset Fyrtøjet.

Trods det fine CV, har hun ikke travlt med at finde et arbejde.

Grevinde Alexandra har nemlig ingen problemer med at betale regningerne med sin fyrstelige apanage og honoraret for bestyrelsesarbejde i medicinalfirmaet Ferring.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close