Nyheder14. marts 2014

Kæmpebøde efter druktur

Bendtner havde ikke fået lov til at tage til Købehavn - nu straffer Arsenal ham
Nicklas Bendter kommer til at punge ud for sin druktur i tirsdags
Nicklas Bendter kommer til at punge ud for sin druktur i tirsdags
 Foto: Mikael Rieck



Arsenals manager Arsene Wenger langer på et pressemøde ud efter Nicklas Bendter i hårde vendinger efter tirsdagens drukskandale i København.

Han slår fast med syvtommersøm, at boldbissen på ingen måde havde lov til at tage hjem til den danske hovedstad, mens holdkammeraterne knoklede på græsset i München.

- Jeg ved ikke, hvad der skete. Det eneste, der er sikkert, er, at ingen gav ham tilladelse til at tage til København, siger Wenger på et pressemøde fredag formiddag ifølge eurosport.com.

LÆS OGSÅ: Bendtner amok på taxachauffør: Jeg knepper dig

Nicklas Bendtner blev igen, igen ikke udtaget til at spille for Arsenal, og som det er sket før, når Amager-knægten møder modstand, gik han i stedet på druk.

Efter en våd aften med venner på Nørrebro Bryghus, truede han en taxachauffør, hvorefter han piskede bilen med sit bælte og råbte:

- Jeg knepper dig.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/44289132bc7047e1b932c615b14a3b9b.jpg


Arsenal-maneger Wenger er ikke en glad mand ovenpå Bendtners seneste brandert (Foto: All Over)

LÆS OGSÅ: Ekspert: Bendtner er torskedum

Og det kommer ikke til at gå ubemærket hen hos Arsenal, der i forvejen ikke har meget tilovers for deres danske skandalespiller.

- Han vil blive straffet for det, slår Wenger fast.

Flere engelske medier mener, at han vil få en bødestraf på mindst to ugers løn, hvilket i Julie Zangenbergs drukfældige kærestes tilfælde løber op i omkring 900.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner er årets dyreste

Og som om en bøde på en lille million ikke er nok straf i sig selv, fik Nicklas Bendtner endnu en bemærkning med fra vrede Wenger:

- Hans kontakt udløber til sommer.

Med sådan en kommentar fra Wenger kan Bendtner godt opgive alt om at blive i den britiske klub efter denne sæson.

Arsenal var egentlig allerede på vej til at skille sig af med Bendtner i transfervinduet sidste sommer, men besluttede i sidste øjeblik at beholde den alkoholglade angriber.

Ovenpå denne uges brandert, som topper en lang række af skandaler fra Nicklas Bendtners side, er det ifølge bookmakerne tvivlsomt, om han får let ved at finde en ny topklub.

LÆS OGSÅ: DR-vært så Bendtners brandert

Sponsoreret indhold