Nyheder 18. april 2016

Julie stråler alene

Mens ekskæresten Nicklas Bendtners nedtur ingen ende vil tage, er der for alvor kommet gang i Julies karriere som skuespiller og TV-vært
Foto: Mikael Rieck

Nicklas Bendtners nedtur bliver mere og mere omfattende. Senest er han blevet smidt ud af sin klub Wolfsburg i Tyskland og ikke udtaget til det danske fodboldlandshold. Der er dog fuld gang i Julie Zangenbergs karriere selv om parret nu er gået hver til sit. 

(Foto: ALL OVER) Julie Zangenberg, 27, og Nicklas Bendtner, 28, blev kærester i 2011. Parret gik fra hinanden i august 2014, men fandt få måneder efter sammen igen og har været sammen indtil for nylig.

Det kom som et lyn fra en klar himmel, da det populære kendispar i starten af april kastede håndklædet i ringen efter fire års forhold. Årsagen kan muligvis findes i, at Julie Zangenberg ikke længere gider at stå i skyggen af den skandaleramte fodboldspiller.

Foto: All Over Press

(Foto: ALL OVER) Til premieren  på "Hairspray" mødte Bendtner op for at fejre kærestens succes med blomster og bobler. Hans hemmelighedsfulde gestus var sidste gang, parret sås sammen. Blot tre uger senere var det slut. T.h. ses Bendtners nu tidligere PR-dame Elisa Lykke. 

Julies egen identitet
For få måneder siden udtalte en irriteret Julie nemlig, at hun ikke gider at være kendt som en "WAG", der er det engelske ord for fodboldspilleres kvindelige vedhæng. Serien "Heartless", hvor Julie Zangenberg spiller den kvindelige hovedrolle, kører lige nu i England, og Julie er godt træt af, at det er Bendtner, der løber med opmærksomheden. 

Foto: All Over Press

(Foto: ALL OVER) Siden Bendtner startede sin karriere som 16-årig, har han haft en del skandaler uden for banen. Bl.a. væltede han rundt uden for en natklub uden bukser på, da han spillede i Arsenal. Han har også tidligere smadret sin bil og fået frakendt sit kørekort på grund af spritkørsel.

Hun gjorde The Evening Standard opmærksom på, at hendes karriere faktisk begyndte før Nicklas'. 

- Jeg har spillet skuespil, siden jeg var 11 år. Det lyder måske ikke særlig ydmygt, men der er så meget mere, jeg laver. Jeg er ikke bare Nicklas' kæreste. Jeg har min egen identitet, forklarede skuespilleren. 

For tiden er der da også stort fokus på Julie Zangenbergs succeser. Den seneste er rollen i Broadway-musicalen "Hairspray" i Tivoli, hvor Julie har en af de store roller. Den anmelderroste musical trækker lige nu fulde huse, og Julie stråler på scenen med højt hår.

Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen) Julie Zangenberg står på scenen med højt hår i opsætningen af musicalen "Hairspray". Hun synger og danser bl.a. sammen med Silas Holst, Martin Brygmann og Jesper Lohmann. 

Stærk kontrast
Mens Nicklas Bendtner tiltrækker sig negativ opmærksomhed med en stadig større liste af fiaskoer, har ekskæresten masser af succes. Den seneste række af skandaler har fået Bendtner smidt af sit klubhold Vfl Wolfsburg, og angriberen står nu i realiteten uden job, selvom hans kontrakt med den tyske klub først udløber om godt et år. 

Foto: All Over

(Foto: ALL OVER) Det er ikke kun på skærmen, Julie arbejder hårdt. Hun er også bestyrelsesformand for velgørenhedsfonden Rich Without Money, som hun stiftede med Nicklas Bendtner. Her ses de til et velgørenhedsarrangement i 2014. 

Zangenberg har derimod benene soldt plantet i sin danske karriere. Ud over succesen i "Hairspray" og "Heartless" kan hun prale af andre populære projekter. Hendes velbesøgte madblog har resulteret i madprogrammet "Julies madselskaber" på Kanal 4, og her har hun haft besøg af danske kvindekendisser som Christiane Margueritte Schamburg-Müller og Medina. Desuden har Julie godt og vel 84.000 følgere på Instragram. 

Kendisparret har før været gået fra hinanden, nemlig i 2014. Der gik dog kun fire måneder inden de var tilbage i hinandens arme. Nu må fremtiden vise, om Julie Zangenberg definitivt kan holde sig fra den omdiskuterede badboy.

Sponsoreret indhold