Nyheder13. januar 2018

Irina tavs om brud

Irina 'The Diva' Olsen har endnu ikke kommenteret separationen fra Morten 'Faustix' Brangstrup Olsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/irina-13012018.jpg
 Foto: All Over Press

Irina 'The Diva'Olsen og den succesfulde, prisbelønnede dj Morten 'Faustix' Brangstrup Olsen er ikke sammen længere.

Det fortalte Morten Brangstrup Olsen i et åbenhjertigt opslag på Facebook sent fredag eftermiddag.

Parret, der ikke er gift, er 'separeret', skriver Morten Brangstrup Olsen.

Bruddet skyldes, at Morten Brangstrup Olsen gennem de seneste år som international dj har haft et tiltagende alkoholmisbrug.

- Min familie og jeg har besluttet os for at gå offentligt ud med et ømt emne. Jeg har i et par år udviklet et alkoholmisbrug der har endt i at jeg har forsømt ikke kun mig selv men også min familie. Jeg er igang med at tage hånd om mit problem og jeg kæmper en brav kamp hver dag for at holde mit humør og sjæl ved lige så jeg kan komme på rette fod og få folks tillid tilbage. Jeg lover alle at folk kommer til at se en anden Morten end man desværre til tider har set, skriver Morten i sit opslag, samtidig med at han undskylder over for Irina og datteren Allessia. - Jeg har forsømt mit forhold til Irina og Allessia og jeg vil gerne undskylde offentligt til mine to piger for min til tider forfærdelige adfærd og forsømmelse! Irina og jeg har valgt at lade os separere for nu og fortæller nu folket at vi ikke længere er sammen. Der er meget tillid der skal opbygges igen men er sikker på at vi kommer ud på den anden side som en bedre familie, skriver Morten Brangstrup Olsen. Han fortalte også om misbruget og de svigt, det har ført til, på en meget følelsesladet video på Snapchat fredag eftermiddag. Irina Olsen der ellers er meget aktiv på de sociale medier og på sin blog har endnu ikke kommenteret bruddet og den kamp mod misbruget som hendes kæreste gennem fire år nu har indledt. Hverken på Facebook, Instagram eller Snapchat har den smukke kvinde med de ukrainske rødder, der i første halvdel af 2017, blev portrætteret i en udsendelsesrække på DR3, mælet et ord om bruddet. SE og HØR har - forgæves - forsøgt at få en kommentar til parrets separation.

Irina: - Jeg vil ikke kommentere det nu

Irina Babenko lagde fredag aften flere timer efter Mortens opslag på Facebook en instastory ud på sin profil på Instagram. Men heller ikke her var der noget om bruddet. Irina anbefalede en række TV-serier, mens hun gik rundt i hjemmet i Hørsholm, og det mest dramatiske øjeblik i den video indtraf, da datteren Allessia hev hende i håret. Flere af hendes følgere spurgte hende i tekstsporet til videoen om bruddet fra Morten. - Jeg kan godt se, hvad i gerne vil vide noget om, men det vil jeg ikke kommentere nu, sagde Irina og fortsatte med den endeløse lovprisning af TV-serier. Og lørdag er der fortsat tavshed fra hendes side om bruddet. Irina og Morten har været sammen siden 2014. Sammen har de datteren Allessia, der blev født den 23. marts 2015. Det er dog ikke første gang, at de to går fra hinanden. Tilbage i 2016 var der også et brud mellem de to. Men dengang fandt de sammen igen efter en fælles sommerferie med datteren i Bulgarien. Se Morten Brangstrup Olsens opslag herunder:
Galleri med irina Olsen:

Irina Babenko 2408 2016

Sponsoreret indhold