Nyheder18. juni 2018

Christian Eriksen: Hylder sønnike på banen

Hele Fodbold-danmark kunne ånde lettet op, da Christian Eriksen blev far til en velskabt dreng.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_eriksen4.jpg
 (Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix)

For nylig tog det danske fodboldlandshold turen til Rusland, hvor den første VM-kamp kom i hus lørdag med en 1-0 sejr over Peru.

Heldigvis er holdets største stjerne Christian Eriksen ikke bare i topform, men også i tophumør.

Det 26-årige midtbanegeni nåede nemlig lige præcis en uge med titlen som far, før flyet mod slutrunden lettede, og han måtte vinke farvel til kæresten Sabrina og deres lille dreng.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_eriksen_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Det er ikke noget, jeg har prøvet før. Jeg glæder mig helt vildt til det, men jeg ved ikke, hvordan det bliver, siger det fynske fodboldikon om livet som far. (Foto: Thomas Laursen)

– Selvfølgelig ville jeg gerne have haft, at fødslen var på et andet tidspunkt, men det er den ikke.

– Så jeg er bare glad for, at det sker – så falder det sammen, og så må jeg bare glæde mig over, at to utrolig store højdepunkter i mit liv sker på samme tid, sagde superstjernen, ganske få dage før hjemmet blev fyldt med fynske barneskrig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_eriksen2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Christian fik sit livs vigtigste aflevering i sidste uge, da kæresten Sabrina Kvist Jensen med stor succes fødte parrets første barn. (Foto: Dan Mariegaard)

Vil fortælle ham det

Glæden viste sig allerede i forrige lørdags venskabskamp mod Mexico, hvor Eriksen ikke bare scorede et flot mål, men også sendte en sød hilsen til den lille knægt derhjemme.

Efter målet sendte Tottenham-spilleren et kys mod sin ene støvle og pegede ned på nogle tal, der var skrevet på den: 04-06-2018 – datoen, hvor Eriksens liv blev vendt op og ned, og titlen som far pludselig blev hans.

– Jeg håber, at jeg kan få fortalt ham om det, når han bliver ældre, lød det fra Eriksen til den forsamlede presse på Brøndby Stadion efter kampen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_eriksen5.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Der er en måned, til VM slutter, så der kan gå lang tid, før Christian Eriksen får mulighed for at holde sin nyfødte søn igen. (Foto: Mikael Rieck)

Det skar da også lidt i hjertet på den nybagte far, da han steg på flyet mod op til en måneds hårdt landsholdsarbejde langt fra sin lille familie.

– Jeg er glad for, at jeg skal til VM, men selvfølgelig er jeg ikke glad for at være væk fra ham og Sabrina.

– Men sådan er det, forklarede Eriksen til TV2.

Sponsoreret indhold