Nyheder27. juli 2018

Rørt Hans Otto Bisgaard inden bisættelse: - Hvad er det, der sker?

En rørt Hans Otto Bisgaard takkede for støtten – og for tiden han fik med sin søn – inden at han fredag over middag sendte ham ud på sin sidste rejse fra Frederiksberg Kirke. SE og HØR talte med radioværten inden bisættelsen – se interviewet lige her
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_m6y0504.jpg
 (Thomas Laursen)

Det var en tydeligt rørt Hans Otto Bisgaard, der fredag eftermiddag tog plads i Frederiksberg Kirke for at sende sin søn ud på den sidste rejse.

Radioværtens 47-årige søn Jeppe Bisgaard døde fredag den 13. juli efter et langt kræftforløb, og han blev klokken 13 sendt ud på sin allersidste rejse i smukt solskin – og omgivet af sine allernærmeste.

Frederiksberg Kirke var således fyldt til bristepunktet med venner og familie – og inden bisættelsen gik i gang, valgte Hans Otto Bisgaard at sætte lidt ord på den ufattelige sorg, som han og resten af familien netop nu gennemlever.

- Støtten er fantastisk at mærke. Og alle dem, der normalt ikke græder, de er helt knust, fortalte han blandt andet, inden han satte ord på, hvordan han har det:

- Det er ikke til at forestille sig. Jeg har prøvet at sige til mig selv, "hvad er det, der sker?". Men forfærdeligt for at starte et sted. Dét med ikke at skulle se ham igen, den er svær.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_m6y0593.jpg
 (Thomas Laursen)

Blandt de fremmødte var Burgan G. Foto: Thomas Laursen

- En klasselærer sagde engang om Jeppe: “Nogle træer gror bare lige ind i himlen”. Det havde hun ret i! Men desværre groede Jeppe for hurtigt, fortalte Hans Otto Bisgaard, der også kunne fortælle, at Jeppes grav bliver næsten lige ved siden af Tommy Seebachs.

Selv om Jeppe Bisgaard døde alt for tidligt, er Hans Otto ikke i tvivl om, at sønnen var stolt af alle de ting, han trods alt nåede i sit alt for korte liv.

- Han nåede meget og han var glad. Han var glad for det, han havde nået. Og stolt over det, han havde nået, fortalte en rørt Hans Otto Bisgaard til SE og HØR inden bisættelsen gik i gang.

Mange fra dj-miljøet var også mødt op, lige som også en perlerække af de helt store musikere og skuespillere var mødt op for at sige et sidste farvel.

Roland Møller, Master Fatman, Rasmus Seebach tog plads i den tætpakkede kirke sammen med Cutfather, Burhan G og Tue Track.

Jeppe Bisgaard døde fredag den 13. juli om eftermiddagen efter et langt og hårdt kræftforløb.

De sidste tre måneder gik det hurtigt ned ad bakke for Jeppe, der selv arbejdede som dj.

For et par uger siden valgte Hans Otto Bisgaard, hans kone Hanne, og lillesøsteren Mette Marie at flytte ind i Jeppes lejlighed på Frederiksberg for at pleje ham og være sammen med ham i den sidste tid.

Du kan se interviewet med Hans Otto Bisgaard inden bisættelsen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

r:

Og herunder kan du se billeder fra bisættelsen:

Jeppe Bisgaards bisættelse

Sponsoreret indhold